Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vintersædet (1815—21)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
klaring af Tilværelsen“, om Menneskelivet, dets Vækst
og Kaar —
kort sagt alt, hvad der under hans rige
Aands Syslen med Krønikerne vælder frem i ham. Alt
i alt bliver dette ham en grundig Forberedelse til den
Kamp for Folkets Oplysning gennem en dansk Højskole,
som han mange Aar senere begynder, og hvor Historien
og dens Lære er det første og det sidste.
Det er ogsaa i „Dannevirke“, vi’ finder det navn-
kundige Digt Paaskeliljen,
hvor Grundtvig med „Saga“
(Historiens Aand) „svæver over Tidens Bølge“ til Her-
rens Grav og skildrer Natten før Opstandelsen og selve
Paaskemorgen saa gribende og virkelighedskraftigt, at
Digtet den Dag i Dag rundt om i danske Hjem hører
med i den hjemlige Paaskehøjtid ligesaa nødvendigt som
hans Paaskesalmer.
At vi ogsaa her i „Dannevirke“ finder Bjarkemaalet,
hvori det gamle nordiske Hedenskab gennem Grundtvig
synger sin vældige Kæmpesang, bekræfter kun, at
Grundtvig er den kristnede Nordbo, hvis vikingesunde
Nordiskhed er blevet bevaret og forædlet i Menigheden.
Foruden det her nævnte frembringer han samtidig i
sin uudtømmelige Arbejdskraft en Verdenskrønike i „Ju-
belaaret“ 1817, tre Hundrede Aar efter Reformationens
Begyndelse. Den indeholder intet om Nordens Historie,
men den fremstiller Verdenshistoriens Oldtid og Middel-
alder, hvorefter den særlig samler sig om Reforma-
tionstiden og det senere tyske Aandsliv.
Men saa synes han ogsaa foreløbig at have sagt alt,
hvad han har paa Hjærte. 1 hvert Fald kommer der
nu en Tid, hvor han helt bliver borte i „Kæmpehøjen“
blandt Krønikerne. Arbejdet skal fuldføres. Men af
hans senere Udtalelser forstaas det, at Følelsen af at
være næsten glemt af Samtiden og Frygten for, at.
Tidsaandens Dødskulde skulde naa helt ind til Folkets
Hjærte, mangen Gang har pint ham, saa han var ved
at fortvivle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
