Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Men Grundtvig tænkte kun lidet paa dette. Den
digteriske Evne ejer han endog i sjælden Fylde, men
han stiller den helt i sit Arbejdes Tjeneste. Der er
noget, han vil, noget han kæmper sig frem til. Snart
siger han det i Prosa, snart slaar han over i det
Sprog, som falder ham saa naturligt paa Tungen: Poe-
siens. Men han er altid Arbejderen, Vejbryderen, og
først og sidst Livets Forkynder. Han "vil frem til Men-
neskeaandens fri og glade Udfoldelse under Guds
Naadessol. Det var han opfyldt af tidligt og sent —
derimod ikke af nogen som helst kunstnerisk Opgave,
og fordi det kun gælder for ham at faa talt ud, lader
han Formen arte sig, som den kan. Det er bleven
ham klart, at han bedst kan tale i Vers, naar han
lader staa til, saa det som Elven fosser af Sted over
Stok og Sten. Det straaler af Skønhed i hans Vers,
men de uskønne Pletter mangler ikke. Alt kommer,
som det kan, blot det kan blive sagt.
Men saa stor en Kunstner er han alligevel, at skønt
han har skrevet Vers i Tusindvis, er Pletterne kun
faa. Og naar det er Salmetonen, der lyder, da passer
det paa ham selv, hvad han synger i en Salme:
Modersmaalet dybt sig bøjer,
let og lifligt det sig føjer
efter Herrens Tankegang:
yndigt selv, men blødt derefter
laaner Aand og Ild og Kræfter
det af Sions Heltesang.
Og ingen Steds føles det som i hans Salmer, hvor
inderligt det gælder ham selv, hvad han synger til
sin Sjæl:
Og friest er dit Aandefang,
naar dybt du drager det i Sang,
saa højt i Sky det klinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
