- Project Runeberg -  N. F. S. Grundtvig (Folkets Førere) /
56

(1917) [MARC] Author: Thomas Bredsdorff
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangværket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56
den Tone, som paa en Maade er ens overalt i Kristen-
heden. En Salme skal, naar Sprogvanskelighederne er
overvundne, kunne forstaas lige godt i Danmark og
Spanien. Der er i Følge denne Opfattelse ikke noget,
der hedder dansk Kristendom, altsaa er der heller ikke
noget, der hedder dansk Salmesang i den Forstand, at
man atter og atter nødes til at tænke paa Danmark.
Hvis dette Syn paa Salmedigtning er rigtigt, har
Grundtvig forsyndet sig meget; men hvis man mener,
at Kristendommen netop skal bringe Menneskelivets
Rigdom for Dagen, da forstaar man ogsaa, at naar en
dansk Mand er Kristen, saa er det naturligt, at da
først kommer alle de Skatte, han i Følge sin Folke-
natur ejer, helt og fuldt til Gennembrud.
Og saaledes netop hos Grundtvig. Fra sin tidligste
Ungdom havde han elsket Danmark og nordisk Aands-
liv. Han havde fordybet, ja, forelsket sig i det gamle
hedenske Vikingeliv og i Middelalderens Digtning. Og
Danmarks Historie optog ham gennem Aarene stær-
kere og stærkere. De ædleste menneskelige Klange af
vort Aandsliv gennemtonede hans Sjæl. Naar han sang
sine Salmer, gik disse Klange naturnødvendigt sammen
med Salmernes.
Det var jo dette, i Danmark hjemmehørende, Menne-
ske, der vilde frelses i Kristentroen —
frelses ogsaa
for at alle hans folkelige, menneskelige Rigdomme
kunde eviggøres.
Det virker derfor ogsaa ofte i Salmerne, som har
Grundtvig hentet Nordens aandelige Klenodier frem,
baaret dem ind i Kirken og lagt dem paa Altret for
dær at faa dem viede. Hvem mindes ikke „Borgen saa
prud og grand med Gammen i gyldne Sale“ (fra „Den
signede Dag“). Men den Borg straaler først i „Vøl-
vens Spaadom“:
En Sal jeg ser,
ej er Solen saa skøn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 25 10:51:23 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fofonfsg/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free