- Project Runeberg -  N. F. S. Grundtvig (Folkets Førere) /
55

(1917) [MARC] Author: Thomas Bredsdorff
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangværket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55
Kingos, Brorsons; men herom er vel nok de fleste
enige, at denne Del af Grundtvigs Arbejde ikke ret er
lykkedes for ham.
Og endelig er der saa hans egne Salmer. Af dem
har han vel i alt digtet omkring 1400.
Nogle var blevet til før 1835. Grundtvig begyndte
jo i Virkeligheden sin Salmedigtning allerede i 1810
med „Dejlig er den Himmel blaa“, altsaa som Julens og
Børnenes Salmedigter, og han fortsætter gennem alle
Kirkens Højtider, og det med Salmer, der gør ham
værdig til at kaldes baade Julens, Paaskens og Pinsens
Sanger. Ja, han blev hele Kirkeaarets —
og han blev
Salmedigteren, der følger Menneskelivet gennem alle
Hovedafsnit fra Vuggen til Graven. Han sætter Bibe-
len paa Vers, baade det gamle og det ny Testamente.
Gennemtrængt af Bibelens Aand og Sprog formaaede
han i Sang at genfortælle dens Hovedbegivenheder og
levendegøre dens Hovedskikkelser, saa det trygt kan
siges, at mangfoldige Mennesker væsentlig gennem
hans bibelhistoriske Digtning har tilegnet sig Bibelens
dybeste Indhold. Især gælder det om mange Unge,
der maaske har vanskeligt ved at læse i Bibelen, at
han har læst den for dem og udsmæltet dens Rig-
domme til dem Og om ligesaa mange gælder det vel,
at da han først havde udsunget, hvad han saa’, kunde
de bagefter gaa til Bibelen og selv begynde at opdage
dens Skatte.
Det blev sagt i en Anmeldelse af Sangværket, at i
Grundtvigs Salmer kommer „Patrioten“ for stærkt
frem. Det vil jævnere udtrykt sige, at man i Grundt-
vigs Salmer stadigt mindes om, at Digteren er en
Dansker. Og dette er sandt. Ja, man kunde endogsaa
sige, at det maaske i Grundtvigs Salmer først ret gaar
op for en, hvor dansk han er, siden han ikke engang
her kan se bort fra sit Fædreland og dets Historie.
Den sædvanlige Opfattelse af Salmer er vel den, at vi
her kun skal møde det almenkristelige, den Aand og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 25 10:51:23 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fofonfsg/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free