Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
ved det jo alle ... at hvad der skjuler sig under Værne-
pligtens uskyldige og ærværdige Navn, og hvad der
udgør den tunge, alle fribaarne Sjæle uværdige og
utaalelige Byrde, som vor’ Bondestand har trsellet og
sukket under, det er Sessionsvæsenet, Garnisonstjene-
sten og Kasernefængslet, og med eet Ord den unatur-
lige Krigsstand i Fredstid, som vel har været en Lande-
plage for hele Folket, men har dog især været følelig
for dem, der maatte tjene til at føde Uhyret, hvis Navn
er „den staaende Hær“, og hvis Eftermæle skal være,
at Middelalderens Trolde alle til Hobe drak ikke nær
saa meget Menneskeblod. . . . Man maa ikke tro, at
nogen staaende Hær paa hele Jorden er oprettet til
Fædernelandets Værn; den er altid oprettet til Folkets
og Frihedens Undertrykkelse eller til at føre udenlandske
Krige eller, naar Oprindelsen var alleruskyldigst som
hos os, for at efterabe de store Magter. ..."
Et forsvindende Mindretal turde følge ham her. Og
i lange Tider har Grundtvigs Syn paa Værnepligten
ogsaa blandt hans bedste Venner nærmest været be-
handlet som en besynderlig Naivetet eller Særhed. —
Det er sandsynligt, at han i vore Dage var bleven
bedre forstaaet paa dette Punkt, saa han aabenbart og-
saa her var i Pagt med Fremtiden.
Noget lignende vil mange mene, naar det drejer sig
om hans Syn paa Jordspørgsmaalet. Grundtvig hævder
her i Anledning af Forhandlingen om Fæstes Overgang
til Selveje, at man nu har i Sinde at „fremtvinge Salget
af alt Fæstegods uden mindste Hensyn paa, hvad der
tjener Bønderne og hele Folket bedst, eller dog uden
Øje for Folkets Ret til Landet og Vigtigheden af et
tilstrækkeligt Landeværn baade mod udvortes og ind-
vortes Fjender. Man gaar nemlig ud fra to Forudsæt-
ninger, som er lige falske og lige fordærvelige, den
ene, at det kan være det samme, hvem der ejer Jorden,
naar den kun er fri Ejendom og skal ikke bortfæstes,
og den anden, at hvem der har lovligt tinglæst Skøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
