Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
paa et Jordbrug har ogsaa fuld Ejendomsret derover,
om saa end hele Folket, paa nogle faa Herremænd
nær, derved berøvedes deres Fæderneland. Begge Dele
er grundfalske og fordærvelige; thi ethvert Folk er sit
Fædernelands Grundejer og kan aldrig retmæssig ved
nogen Lov tabe sin Ejendomsret, saa det er kun Nyt-
ten og Brugen af Jorden, der retmæssig kan fordeles
ved Landsloven og blive Genstand for Køb og Salg,
og disse Ting bør da ordnes ved Love, som har fælles
Bedste for Øje og tager særdeles Hensyn til Landets
Forsvar og Landefredens Haandhævelse. Om vi derfor
havde faaet en Lovgivning, som gik ud fra den falske
Grundsætning, at enten Kongen eller en Slump Herre-
mænd ejede Landet og kunde give og sælge det til
hvem, de vilde, og kunde altsaa som de lystede lade
det ligge øde, ja, med Flid ødelægge det, saa hele Fol-
ket maatte sulte ihjel, da ser man let, at saadanne Love
var ligesaa uretfærdige som ubillige og ugudelige og
burde uden videre afskaffes. Hvad Juristerne kalder
fuld Ejendomsret, som man kan have over sine Penge,
sine Klæder og sit Boskab, det har ingen selv over sit
Hus, og ingen uden hele Folket over Jorden, som skal
bære og føde dem“.
Hvem føler ikke, at Grundtvig med saadanne Ord
er langt forud for sin egen Tid og helt inde i et af
vor Tids mest brændende Spørgsmaal.
Det samme er i Virkeligheden Tilfældet, naar han
om Kirkegodset hævder: der er ikke noget Kirkegods.
„Kirken kan sletikke paa kristelig Grund gøre nogen
Fordring, ikke engang paa en Knappenaal“.
At Grundvig under Behandlingen af de kirkelige
Spørgsmaal var Trosfrihedens uforfærdede Talsmand,
siger jo sig selv. Da saaledes de afvigende Trossam-
funds Lærefrihed drøftes, udtaler han: „Det er efter
min fulde Overbevisning aldrig den ægte, men altid
kun en falsk, altid kun en selvgjort Kristendom, som
stræber efter at faa et Rige af ’denne Verden, stræber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
