Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
kirken. Det ene Krav, Sognebaandets Løsning, opfyldtes
i 1855 Men det andet, Præstefriheden, er endnu ikke
gennemført.
Hvad forstod Grundtvig ved Præstefrihed? Kort og
godt dette: „at Præsterne ikke bindes til nogen Alter-
bog eller Salmebog eller til nogen anden Læreforskrift
end den „hellige Skrift“, som de bedst kan forstaa den
og forklare den“.
Grundtvig er ikke hidsig paa at forlade Folkekirken,
thi „som danske Folk skal vi gerne have saa meget
som muligt til fælles med alle vore Landsmænd“, og
vi skal som oplyste Kristne tage Hensyn til de uoplyste.
Men han vil dog aabent erklære, at „hvis den verds-
lige Øvrighed slet ikke vil indføre en høj Grad af virke-
lig Frihed i sin Folkekirke, da vil alle de virkelige og
oplyste Kristne se sig nødte til at udtræde af Folkekir-
ken“, og denne Frihed maa indføres „meget snart", ja,
han vil for sit Vedkommende sige, at hvis han maatte
opgive Haabet om, at den kom meget snart, da vilde
han „selv træde ud i Morgen“.
I sin Afhandling om Præste-Frihed i Folkekirken,
senere med andre lignende Afhandlinger samlede i Bo-
gen Den kristelige Børnelærdom, udtaler han sig afgjort
mod ethvert Forsøg paa at lave Kirkeforfatning. „Da
en Folkekirke kun kan være nyttig og fortjene at ved-
ligeholdes paa Almenhedens Bekostning, naar den langt
overvejende Del af Folket godvillig befinder sig deri og
betjener sig deraf, saa var det jo splittergalt og selv-
modsigende at overlade det til et Mindretal, og egent-
lig til den saakaldte Gejstlighed, at foreskrive Kongen
og Folket en vis stillestaaende Lærdom og ensformig
Gudsdyrkelse. Ja, han vil, at Folkekirken skal være
saa fri, saa man giver ogsaa Mindretallet i et Kirkesogn
Lov til uden Skade for Flertallet at benytte Sognekir-
ken og, hvis de ingen Præst i Nærheden kan slutte sig
til, da selv at holde sig en Præst, som har opfyldt
Statens Fordringer til Folkekirkens Præster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
