Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hl
75
skør og Kerteminde. Han fik saaledes Lejlighed til at
uddybe sine Anskuelser og vise, at hans Ord paa Rigs-
forsamlingen ikke var Stemningsudtryk. Saaledes ved
Forhandlingen om det berømte Lovforslag om Trosfrihed,
som hans Ven, Etatsraad Spandet fremsatte først i Halv-
tredserne, og hvorom „Fædrelandet“ siger, at den Be-
vægelse, det Forslag vakte i alle Samfundsklasser, var
den stærkeste, der var set i Landet siden Martsdagene
1848. Grundtvig stod her ved Spandets Side, ja, gik
videre end han. Hans Standpunkt var borgerlig Vielse
og borgerlig Konfirmation for alle. „Aldrig“, siger
Forfatteren af „Under Junigrundloven“, N. Neergaard,
„har Grundtvig talt med større Varme, aldrig med dy-
bere og oprigtigere Frisind end her“. Grundtvig hæv-
der med Styrke, at Trangen til en saadan Lov findes
ikke blot hos dem, der staar uden for Trossamfundene,
men ogsaa hos alle dem, der virkelig bryder sig om
kirkeligt Liv, alle dem, som har den Tro, at vi aller-
mindst i Kirken skal lokke eller nøde Folk til at hykle.
Han vilde med andre Ord tage Følgerne helt ud af
Grundlovens Forkyndelse af Religionsfrihed.
—
Det er sandt, at Grundtvigs Arbejde paa Rigsdagen
ikke fik megen Indflydelse paa Lovparagraffernes Ud-
formning. Men det er ogsaa sandt, at hvad der end kom
til at staa paa Papiret, saa gav han i sine Taler Grund-
trækkene til en folkelig, dybt frisindet Politik, som den
Dag i Dag er vejledende og retningsangivende for mang-
foldige danske Mænd og Kvinder rundt i Landet. —
Endnu skal der i Tilslutning til det foregaaende kort
redegøres for Tankegangen i de Skrifter, som Grundt-
vig i sine senere Aar skrev om kirkelig Frihed i det
hele. De nyeste Begivenheder i den danske Folkekirke
har forøvrigt atter og atter bragt hans Ord i frisk Minde,
saa det har maattet sandes ogsaa her, at han endnu
staar som et „Stridens Emne“.
Gentagne Gange fremdrager han Spørgsmaalet om,
hvad Kristne maa kræve for at kunne blive i Folke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
