Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Gammel nok jeg nu er bleven
mellem Vugge min og Grav,
nu jeg staar paa Falderebet
ved det store, vilde Hav,
hvor Magneten er Guds-Ordet,
og Guds Aand staar selv ved Roret.
Stormene er frygtelige,
stille staar her Mandevid,
nærmest er de Dødes Rige,
nemt det er at stævne did;
men, o ve for Ugle-Sangen;
bundløs der er Undergangen.
Vel, paa jordisk Vis at regne,
langt af Led er Paradis,
er os nært dog alle Vegne,
hvor hos Ordet er Guds Pris,
saa for Sjæleøje-Stavnen
brat sig aabner Himmel-Havnen.
Ja, hvor Aanden staar for Styret
og Guds-Ordet er Kompas,
gælder som i Eventyret
Evighedens Timeglas;
der sig brat, som sagt, saa gjort,
aabner Evighedens Port!
Derfor Jesus-Kristus-Navnet
prises skal evindelig:
af hans Kærlighed omfavnet
Hjærtet er i Himmerig;
naar med denne Verden brydes,
til Guds-Bordet vi indbydes!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
