Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Søndag den 1. September 1872 prædikede han for
sidste Gang i Vartov, uden at nogen Svaghed sporedes.
Om Eftermiddagen drøftede han de verdenspolitiske
Muligheder med en mindre Vennekreds i sit Hjem.
Men Mandag Eftermiddag, da hans Hustru kom ind i
hans Arbejdsværelse, sad den gamle død i sin Læne-
stol.
Ved Bisættelsen i Frelsers Kirke paa Kristianshavn
havde Fjerdedelen af Danmarks Præster givet Møde i
Embedsdragt. Kongehuset var repræsenteret, Kirken
overfyldt, og mange flere stod udenfor. Alle følte, at
det var en Kirkens og Folkets Høvding, der her fulgtes
til Graven.
Jordefærden fandt Sted paa „Aasen“ ved Gammel
Køgegaard. Her talte blandt andre Bjønstjerne Bjørn-
son. Og Hostrup havde skrevet en Sang, som alle
Grundtvigs Venner af Hjærtet kunde istemme:
Kimer I Klokker! Dog ikke til Suk for den døde,
Aftenens Guld over Graven vil .Morgenen møde;
kimer til Dag!
Lyset har vundet sin Sag.
—
Æren er Guds i det Høje;
Det var ogsaa Hostrup, der til Grundtvigs Hundred-
aarsdag (1883) skrev den Sang, der maaske er den
korteste og fyndigste Levnedsskildring af den danske,
kristne Præst, Folkehøvding og Skjald. Dens Indled-
ningsvers skal lyde her til sidst som en af Grundtonerne
i den nu afsluttede Skildring:
En Kæmpe han var i al sin Færd,
hvem Frygten aldrig Iammed,
to Menneskealdre fuldt hans Sværd
i Nørreleden har flammet,
et Stridens Emne endnu han staar,
og bli’r han det end i hundred Aar,
det viser, hvor dybt han rammed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
