Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:o 4 - Haakon Nyhuus, Bibliothekarkongressen i S:t Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de bibliotheker og hos de bibliothekarer, som passede vor individualitet og
vore specialiteter bedst.
Man laegger meget snart maerke til, at de amerikanske bibliotheker
be-finder sig i en abnorm udvikling. De mest sangvinske drem me er
over-floiet. Der vokser frem bibliotheksbygninger som champignoner en varm og
fugtig höstdag. Enkelte byer har 1 dusin eller flere filialer under bygning.
Normalt vilde der neppe vaere bygget halvparten. Det maerkelige og
beteg-nende er, att det er en privatmand, Andrew Carnegie, som har forceret
bib-liotheksbevaegelsen i to verdensriger.
At det er to lande, som allerede i forveien staar hoit paa den
biblio-grafiske rangstige, som faar denne maegtige forbundsfaelle, beviser kun
sandheden af den gamle saetning, at hoo der meget haver ham skall meget
gives. I overensstemmelse med vore nedarvede forestillinger om retfaerdighed
(som vi trods alt trofast holder paa) skulde jo Carnegie med sine penge
vaere paa vor side.
Som sageme nu staar har de nordiske bibliotheker for lidet penge.
Heller ikke er vi i besiddelse af en saa hoit udviklet bibliotheksteknik, som
vi burde og kunde ha. De engelsktalende lande har allerede penge nok til
sine velordnede og teknisk seet naesten fuldkomne bibliotheker. Og saa
faar de ovenikjobet Camegies hundreder af millioner 1
Var det ikke, fordi jeg ikke helt er overbivist om, at der er godt for
videnskab, kunst og literatur — at ha det godt, vilde jeg faa taering af
mis-undelse.
Gode filialbygninger kan man se i Brooklyn, New York og Pittsburgh.
Det er let at forstaa, at man nu har fundet det rette, i det disse byers filialer
ligner hverandre i en paafaldende grad. I Brooklyn har bibliothekar Frank
P. Hill forenklet arrangementssporgsmaalet i hoi grad ved i et aabent rum at
arrangere baade udlaan og laesevaerelse baade for voksne og ungdom. Disse
fire dele af et modeme bibliothek pleier altid at vaere adskilt, og jeg har
lidt ondt for at forsone mig med den tanke, at man skal kunne sidde og
laese noget som kraever skarpere taenkning, naar man hvert oieblik ialfald
maa fole uroen fra de masser, som faerdes ind til udlaansskrankeme. Jeg
skylder naturligvis at fortaelle, at gulvene er daekket med tykke taepper, saa
man ikke plages af de besogendes fodtrin. Og i Amerika er jo publikum
saa dresseret i at benytte et offentligt bibliothek, at man ikke behover at
frygte for, at nogen skal tale hoiere end en hvisken. Men, men — med al
respekt for Frank P. Hill og hans originale idéer, saa vilde jeg foretraekke
glasvaegge, hvormed man opnaar stilheden og ikke taber oversigten.
Under kongressen uddeltes til de fremmede deltagere The A. L. A.
(American library association) Catalogue, en raesonneret katalog over 8,000 udvalgte
boger, katalogiseret baade systematisk og i ordbogsform. Dette interessante
arbeide, i sig selv et stykke kooperation, vil i hoi grad fremme denne tidens
yndlingstanke i at man skal “lofte i flok“, og at man skal gjöre en ting slig,
at ogsaa andre kan benytte det engang udforte arbeide. Der vil blive aabnet
mange bibliotheker og filialbibliotheker bestaaende af disse 8,000 bind. For
de par dollars, som katalogen koster + arbeidet med at paafore de indkjobte
boger katalogens nummerbetegnelser vil man ha sine 8,000 bind
katalogiseret paa en saerdeles tilfredsstillende maade, et arbeide, som under
almin-delige omstaendigheder vilde koste mange penge og kraeve en större
dyg-tighed og viden end de fleste bibliotheker har til sin raadighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
