Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:o 4 - Haakon Nyhuus, Bibliothekarkongressen i S:t Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af andre kooperative foretagender paa bibliotheksteknikens omraade kan
naevnes trykningen af katalogsedler ved kongressens bibliothek i Washington
(Nationalbibliotheket). Dette foretagende har jeg tidligere omtalt i “Social
Tidskrift“ og skal nu kun bemaerke, at arbeidet vinder tilslutning fra mange
af de mindre bibliotheker. Tanken er rigtig: det er tab af tid og kraefter,
at en og samme bog skal katalogiseres af hver enkelt eier istendenfor at
komme katalogiseret til disse. Med god samvittighed kunde jeg lade disse
ting demonstrere for mig, da jeg i flere aar har skrevet om og arbeidet
for denne sag på hjemlig grund. Nu har Library of Congress drevet dette
arbeide saa hoit, at jeg synes, at enhver maa vaere fomaiet med de korrekt
affattede og udferte katalogsedler, som saelges till en meget rimelig pris.
Selvsagt faar man flere end en trykt katalogseddel for hvert vaerk: begeme
katalogiseres baade efter forfatter og indhold (subject) og efter
omstaendig-hedeme efter titel og udgiver etc. For samlervaerker kan de trykte sedlers
tal blive ret stort. Eksempelvis saa jeg sedlerne til “Norge i de
19:deaar-hundrede“. Der var hovedseddel under vaerkets navn (med
indholdsforteg-nelse), analytiske sedler under forfatteme af de enkelte afharidlinger og
analytiske realsedler for hver enkelt afhandling.
Man kan invende: er denne teknik nedvendig? Her er ikke stedet for
nogen vidleftig udredning, men min erfaring har laert mig, at med en
for-bedret bibliotheksteknik felger en förege t afbenyttelse af bogeme. Selv ved
smaa bibliotheker paa landet er det nedvaendigt at bruge gode
udlaanssyste-mer. Icke bare fordi det gjaelder at spare det hele eller halve minut, men
ogsaa fordi et sindrigt udlaanssystem interesserer laantageme. Det kan
ofte vaere vansklig nok neiagtig at sige, hvori et bibliotheks fremgang
be-staar. Men en heit udviklet teknik er hovedbetingelsen for en solid og stabil
drift. Derfor er jeg uenig i den svenske bibliotheksudvikling, fordi den
synes mig i nogen grad at tilsidesaette tekniken.
Men nu er jeg vist drevet lidet langt bort fra St. Louis.
Ved kongressen taltes der svaert meget om ting, som begyndte eller
endte med intemational: slaegtninge af kooperationen og barn af tiden. Hver
gang der naevntes noget paa intemational, gik der en vaermebelge gjennem
salen, og alle var faerdige at applaudere. Hvis alle nationer var saa faerdige
og sikre i sit bibliotheksstel som amerikaneme, kan jeg nok vaere enig i, at
det var paatide at folge lesenet. Men det forekommer mig, at vi her i
Norden burde faa et vel udviklet nationalt bibliotheksstel, fer vi taenker paa
det internationale. — —
Vi skylder imidlertid amerikanerne en tak, fordi de som foregangsfolk
viser vei i bibliotheksarbeidet. Ogsaa vi hester fordel af de eksperimenter,
som de kan foretage sig i stor udstraekning, takket vaere deres midler, deres
medfedte idérigdom og deres mangel paa autoritetsdyrkelse. Vi er dem
ogsaa forbundne for deres store gjaestfrihed og interesse, som de viste ikke
mindst ligeoverfor sine nordiske gjaester. Vore landsmaend i de amerikanske
bibliotheker maa heller ikke glemmes. De viste os gjaestfrihed baade som
amerikanere og landsmaend.
Haakon Nyhuus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
