Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkebiblioteker og Folkebiblioteker er som bekendt ikke blot to,
men mange forskellige Ting. Kobenhavns Kommunes Folkebiblioteker (op*
rettet 1885) er efter deres Statuter bestemte for den ubemidlede Befolkning,
de jaevneste Lag, og for den voksne Befolkning. Den yderst vigtige
Opgave at skaffe Bomene Beger at lmse, har man, da man afgraensede
Folkebibliotekemes Virkekreds, fundet det naturligst at henvise til Skole*
vaesenet, som ogsaa i nogen Grad har taget den op. At skaffe de —
saakaldt — hojere og dannede Klasser LaBsning har man ment var en
Opgave, som Kommunen forelobig ikke behovede at tage op. De lokale
og historiske Forudsaetninger var — og er — nemlig hos os andre end hvor
man begynder paa bar Bund. Vi har forst vore to store offentlige Stats
biblioteker, som er yderst liberale med Udlaan til alle og enhver, der stiller
en personlig Kaution, og som ogsaa benyttes af et bredt Publikum. Men
dernaest har vi mange offentlige Fagbiblioteker og private Laeseforeninger
af gammel Oprindelse, med stort Bindantal og betydeligt Udlaan —
Kvindelig Lseseforening, Handels- og Kontoristforeningen, Arbejdemes
Laeseselskab, Jaernbanernes Bibliotek kan uaevnes blandt de storste; saa*
vidt det kan skönnes, har disse Institutioner tilsammen mindst 250,000
Bind og mindst 350,000 aarlige Udlaan (foruden hvad der laeses på
Ste-det, i Laesestueme). Der kunde gives nogle gode Grunde for (men ogsaa
adskillige imod), at Kommunen burde söge at samle alle disse Biblioteker
og L®seforeninger i et faelles kommunalt Folkebibliotek i stor Stil. Men
det vilde ialfald have sine store, maaske, uovervindelige Vanskeligheder
at göre dette, og saalaenge disse andre Institutioner bestaar og ilorerer,
som de gor, kan Kommunens Folkebiblioteker kun haevde deres Eksistens*
berettigelse ved at fastholde deres Sserformaal og ialfald vaesentlig hen*
vende sig til den lavere fattige Befolkning, som ikke har Raad og ikke
Dannelse til at benytte de andre naevnte Bogsamlinger. Til Forskel
fra saa mange andre Byers Folkebiblioteker er da de kobenhavnske
vaesentlig at betragte som Arbejderbiblioteker; ikke en Fjerdedel af Laaneme
staar udenfor Arbejdsmsendenes, Haandvaerkersvendenes, Fabriks- og Sy*
pigemes, Butiksmedhjaelpemes og Tyendets Klasser.
Denne de kobenhavnske Folkebibliotekers Karakter har betinget
deres Indretning og Virkemaade. Et stort Centralbibliotek har man ikke
ment vilde imodekomme Klientelets Tarv, selv i Förbindelse med
Be-stillingskontorer rundt i Byens ydre Dele. Det har i Kobenhavn
utve-tydelig vist sig, at Arbejderne, der alle bor ude i Forstaederne, ikke om
Aftenen efter Arbejdstid, naar de forst maa hjem og spise Dagens
Hovedmaaltid (man kommer hos os mer og mer hen mod udelt
Arbejdstid), vil traekke ind igen til Byens Centrum for at hente sig Laes*
ning, og de er — som det har vist sig hos os og andetsteds — heller
ikke tilböjelige til at bestille Boger paa et Bestillingskontor til senere
Afhentning. Vore Folkebiblioteker bestaar derfor i mange (8) indbyrdes selv*
staendige, mindre Biblioteker, fordelte rundt i de ydre Bydele; af de, som laa
midt i Byen, har vi nedlagt det ene, fordi Arbejderbefolkningen
efter-haanden trak bort fra Kvarteret, og det andet er — endskont det er det
storste og bedst udstyrede af vore Biblioteker — i Nedgång med
Hensyn til Benyttelse, hvorimod de ovrige Biblioteker trives des bedre,
jo laenger ude i de nye, ydre Bydele de ligger.
I disse to Forhold — at vore Folkebiblioteker vaesentlig er Arbejder*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
