Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
biblioteker og at de er organiserede i en Flerhed af mindre
Lokalbiblio-teker — ligger Grunden til, at de hverken kan göre sig gseldende ved
noget repraesentativt Ydre eller nogen sammensat, udviklet Biblioteksteknik
(vore Lokaler er smaa og uanselige, og hverken vore Kataloger eller vort
Byttesystem, vor Administration eller vort Personale kan tilfredsstille
Fagmaends Fordringer); endvidere Grunden til, at vore Bogsamlinger
(reg-nede hver for sig) hvaerken er ret store eller indeholder andet end den
populaereste Laesning (Skönlitteratur, og virkelig almenfattelig Fagliteratur);
Grunden endelig til, at vi ikke kan naa saa höjt op i Udlaanstal og
Laese-stuebesog som enkelte andre Byers Folkebiblioteker, der tilfredsstiller alle
Samfundslags Laesetrang. (At vi tager 15 0res maanedlig Kontingent,
väsentlig af folkepaedagogiske Grunde, spiller naturligvis ogsaa en ikke ringe
Rolle her ved.)
Men alligevel behover vi ikke at fole os videre besksBmmede.
Det gaelder jo ikke for Folkebibliotekeme om at konkurrere de andre,
iforvejen bestaaende Biblioteker ud af Markedet. Vil man drage
Sammen-ligninger mellem de forskellige Byers Laesning, maa man laegge alle de
i enhver By virkende Bibliotekers og Laeseforeningers Udlaanstal sammen
og dertil skaffe sig Rede paa, hvor stort Bogkobet er; og dersom man
vilde göre dette, tror jeg ikke, Köbenhavns Befolkning skulde vise sig
at vaere mindre laesende end andre Byers af samme Storrelse. Paa samme
Maade gaelder det, at man maa bedömme et Biblioteks Apparat og
Udsty-relse, dets Bogbestands Storrelse og Art efter, hvilke Befolkningslag der
laaner Bogeme og besoger Laesestuerne; og gor man dette, vil vore mange
smaa, tarvelig udstyrede Biblioteker, med deres elementsert holdte Kataloger
og deres meget jaevne, folkelige Lektyre maaske ikke vise sig at vaere saa
galt afpassede efter deres meget jaevne og uudviklede Laeseres Tarv. Og
endelig: naar man rent praktisk stiller Regnestykket op og spörger, for de
forskellige Byers Vedkommende, hvor meget det offentlige giver ud til sine
Folkebiblioteker, og hvor meget det, i Form af Udlaan og Laesestuebesög,
faar for Pengeme, saa tror jeg ikke, Kobenhavn behover at beklage sig
over den Maade, hvorpaa dets Folkebiblioteker fungerer. Indtil iaar har
Ud-giften vaeret c 23,600 Kr. aarlig, og den aarlige »Host* c 360,000 Udlaan,
c 30,000 Laesestuebesög (paa et Befolkningstal af 420,000; Frederiksberg
har nemlig sine egne Folkebiblioteker). Vil man sammenligne disse Tal
med andre Byres tilsvarende Tal, kan man meget let overbevise sig om,
at for hver Krone, vor Kommune ofrer paa sine Folkebiblioteker, praesterer
disse (i Form af Udlaans* og Besögs antal) mere Arbejde i
Folkeoplys-ningens Tjeneste end hvad de fleste store By er faar for hver Krone, de
ofrer.
Alt dette hindrer imidlertid ikke, at der skal og bor gives vore
Folkebiblioteker et nyt Skub fremad. Köbenhavns Budget har i de
se-nere Aar vaeret og er endnu tungt belastet, men der maa og skal blive
Raad til i en naer Fremtid at foretage betydelige Udvidelser og
For-bedringer. Den liidtil stadige Stigning i Benyttelsen har i nogle af de sidsté
Aar givet Plads for en vis Stagnation, der dog heldigvis nu igen er
over-vunden. Ejendommeligt nok har man ogsaa i andre af vore offentlige
Biblioteker og större Laeseselskaber sporet en vis Mattelse af Laeselysten i
de senere Aar, — noget der baade staar i Förbindelse med Arbejdslivets
stigende Forcering og vist ogsaa med, at vore modeme Forfattere ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
