Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 —
enkelte biblioteker til at få billige og dog utferlige trykte
kataloger både i seddel- og bokform. Da samtidig indkjopene sker gjennem
kirkedepartementet er dette blit en stor kunde hos forleggerne og har
opnåt betydelig rabat. Samtlige beker indbindes på departementets
foranstaltning i enkle og glatte lerretsbind til priser langt under den
tarif det enkelte bibliotek kunde opnå.
Den personlige indflydelse konsulenten kan ove på utv1k11ngen er
meget stor. Han mottar alle årsberetninger og får derved stadig
adgang til at gripe retledende ind. Ofte blir han også rådspurt av bibliotekarer
og andre interesserte. Av og til reiser han ut, inspiserer
folkeboksamlinger og holder foredrag. Da det selvfolgelig er vanskelig for en enkelt
at uteve denne veiledende og inspiserende myndighet i et vidtstrakt land
som Norge, iser når utviklingen er nåt ut over det elementzere
begyndertrin, vil der nu bli gjort et forsek med at gi en del dertil.
skikkede bibliotekarer inspektionsmyndighet inden sine respektive
distrikter.
Det var bibliotekar Nyhuus som fik i opgave at grundlegge
organisationen og lede den de forste vanskelige år, mens endnu alt var nyt
og uprovet. Hoesten 1905 blev han avlest av amanuensis Fischer, som
har bygget videre på den lagte grundvold. Han har bl. a. fortjenesten
av at ha pgrundlagt fagtidsskriftet »For folke- og barneboksamlinger»
(1907 ff.)
Hoesten 1909 holdtes, likeledes efter Fischers initiativ, det forste
norske biblioteksmete i Kristiania. Det besoktes av mange bibliotekarer fra de
neermeste landsdele og efterfulgtes hesten 1910 av et nyt mete i
Kristiansand. I al sin fordringsloeshet har disse sammenkomster veeret et
kraftig middel til at vekke og nere biblioteksinteresserne og tenkes
for fremtiden avholdt regelmziessig hvert aar.
Sporsmålet biblioteksundervisning har lenge ståt på dagsordenen.
Kirkedepartementet utsendte 27. juli 1908 en rundskrivelse til landets
skoledirekterer om undervisning og praktiske ovelser i biblioteksstel ved
lererskolerne. De indkomne svar gik ut på at sådan undervisning vilde
vere meget nyttig og let kunde få plads i undervisningsplanen. Da
imidlertid lererskolernes biblioteker på en enkelt undtagelse neer for tiden
ikke kan tjene som monstre har stortinget efter departementets forslag
bestemt at henlegge undervisningen til folkeboksamlingerne, hvor dette
hensigtsmeessig kan la sig gjore. Den nye ordning vil bli sat igang
efter 1. juli 1910.
Dette er den ramme hvorunder vore folkeboksamlinger arbeider.
Fra hoeiest regnet 650 folkeboksamlinger i 1900 er tallet nu steget til
865 (1 jan. 1910) og nytteeffekten er uten tvil mangedoblet. Bare i
sidste år (1909) oprettedes der 66 nye statsunderstettede
folkeboksamlinger. Statstilskuddet er steget fra 20,000 kr. (1900) til 42,000
kr. (1910).
På bibliotekernes område må nedvendigvis byerne gå l spidsen.
Säledes også i Norge. I 1909 utlåntes der fra 37 bybiblioteker 1,038,335
bind; gjennemsnitlig blir dette et utlån av 1,41 biud pr. indbygger. Fire
blbhoteker hadde et utlån der oversteg 3 blnd pr. mdbyg zer, nemlig
Honefoss 3,57 (8,578 bind), Trondhjem 3,41 (143,143 bind), Hamar 3,03
(17,411 bind) og Lillehammcr 3,02 (12,114 bind). Den forste og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
