Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1214 —
» saken på sit program. Direkte arbeidet selskapet for dette mål gjennem
sit organ »Budstikken»; indirekte fik det stor betydning ved at fremme
oprettelsen av »sogneselskaperne», som gjennem en lang årrekke blev
de naturlige organer for oprettelsen og vedlikeholdet av
folkeboksamlingerne.
Bibliotekssaken fik et sterkt stet fremad ved digteren Henrik
Wergelands optreden i 30-årene. Han virket med stor agitatorisk kraft
gjennem skrifter, foredrag og personlig indgripen og fik i kort tid
oprettet en mengde nye boksamlinger. Der fandtes 1830 ca. 49
folkebiblioteker i landet; dette tal vokste raskt til 74 (1831), 86 (1833),
185 (1837), 230 (1840).
Fra Wergelands tid til 90-årene gik utviklingen sin jevne gang
fremover. Folkeskolen blev bedre; den politiske interesse blandt
menigmand tiltok; der begyndte at danne sig en folkelig literatur. Alt dette
måtte komme biblioteksbevegelsen til gode. 1841 utdeltes förste gang
statsbidrag ved en regjeringsforanstaltning; 1851 tok stortinget sig av
saken og bevilget et belop, som vistnok bortfaldt en tid (1863—76), men
siden har vieret en jevnt stigende post på statsbudgettet.
Henimot århundredeskiftet var det årlige statsbidrag 20,000 kr. og
folkeboksamlingernes antal over 600, hvorav dog mange temmelig
livlese. Udviklingen var nemlig foregåt i avsondret stilhet uten
sammenheng med bevegelsen i andre lande og uten anvendelse av moderne
biblioteksteknik.
Det kom derfor til at virke helt revolutionerende da det
Deichmanske bibliotek! 1898 blev omstopt i amerikansk-engelsk form. Her
fik man forste gang se betydningen av de fremmede metoder anvendt i
praksis. Det Deichmanske biblioteks reorganisation gav impulser ut
over hele landet. Således blev Trondhjems folkebibliotek kort efter
grundlagt efter den samme model og blev likeledes en stor sukces.
De statsunderstottede norske folkeboksamlingers nuveerende
organisation skriver sig fra omtrent samme tid. Våren 1900 indleverte
bibliotekar Nyhuus en forelobig plan til kirkestatsråden; februar 1901
nedsatte denne en komité til at ta vore biblioteksforholde under overveielse,
og i september samme år fremla komiteen sin trykte indstilling?, der
i det veesentlige blev bifaldt av stortinget og gjelder den dag i dag.
Indstillingen fulgte i alle tekniske detaljer Nyhuus” oprindelige plan, som
i mangt og meget hvilte på dengang nye tanker.
Organisationen samler alle tråde i kirkedepartementets skolekontor
hos en sakkyndig konsulent i boksamlingsanliggender. Gjennem ham
utdeles statsbidragene 1i portioner på indtil 200 kr. på betingelse av
at et lignende belep skaffes tilveie ad anden vei og at statsbidraget
kun anvendes til bokindkjop efter en av Kirkedepartementet årlig
utgit katalog. Denne indeholder et stort og upartisk utvalg av beker
ordnet og nummerert efter Dewey’s decimalsystem. Da satsen til de
enkelte boktitler opbevares er derved åpnet. en letvint adgang for de
1 Se Folkbiblioteksbladet 1907, pag. 35—41.
? »Folkebogsamlinger i Norge. Dores historie, nuverende tilstand samt
forslag til en ny ordning af Karl Fischer, J. V. Heiberg, Haakon Nyhuus.» Kra.
1901. 4:0. 32 s. Kr. 0.30. Denne indstilling er hovedkilden for dem der onsker
at lere Norges folkebiblioteker at kjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
