10 N. F. S. Q TV di: }'j. „Skoleholderen". Denne vart send td teatret: men „Directionen for det kongelige skuespil" vilde ikkje take henne god nok. Det første prenta stykket fraa Grundtvigs hand var og forresten om „skol eho ld ere". 1 januar 1804 skreiv han eit stykke i „Politivennen", som hadde til overskrift: „Et særsyn i det nittende aarhundrede". Stykket var om ei sokn paa Falster, som ikk je hadde havt skulemeistar dei siste 10 aar. Han arbeidde paa nokre sogeforteljingar og. Det var ei som først heitte Ada/tg, seinare Borghild, og endaa eingong vart forandra til Magnhild; ei onnnor heitte „Palnatoke". I dagbwkerne sine kjem han millom anna inn paa dei premiopgaaver, som var opsette i J 805. Den teologiske: „Hvilke ere de beviser for kirkelærens guddommelige hin de kraft, som dens ældre og nyere forsvarere have brugt ? og hvad styrke fordres der hos liver især?" Den historiske: „Ved hvilke midler hævede det pavelige Hierarki sig i Norge? og hvorved skadede samme dette rige før dets forening med Danmark?" „Hvad sig nu an belanger mit tykke om disse opgaver,'' skriv han, „da er det som folger: Den teologiske vilde næsten være et for vidtløftigt stof til en dispatats for doktorgraden, og mig synes det er saare underligt — eller maaske taabeligt — at udsætte et saadant pri s spørgsmaal. Den historiske opgave vil for et, menneske, der ey er ganske ukyndig i Kordens historie, være let at besvare, naar han kan vorde forsynet med de nødvendige hjælpemidler. Var jeg i Kje-beiihavn, skulde jeg preve min lykke som konkurrent." Han var i denne tid sume gonger heime i Udby og sume tider hj aa eldste bror sin, Otto, som daa var sokneprest paa Falster. Han fekk ikkje nokon lærarpost i hovudstaden. og difor reiste lian i 1805 til ein herregard paa