1 kamp mot rasjonalisme?!. 19 Hr. Kandidat Grundtvig har ladet trykke et aabenbart Skandskrift mod den bele Staad af Religionens Lærere." stod det i den klaga, sota vart send kancelliet, og soin Kapellan H. G. Klausen var huvudmannen for. Det vax tanken aa faa Grundtvig sletta av kandidatlista. Paa den maaten kunde ein lettvint verte kvitt ein brysam motstandar, so det kunde verte fred og ro i landet. Saka vart send det teologiske fakultetet „til betænkning". Professor Müller kom no i ei leid knipe. Han kunde ikkje godt vere med aa klandre ei preike, han sjølv hadde gjeve karakteren „udmerket". Heile denne røra slutta med, at Grundtvig skulde ha ein „advarsel og irette sættelse", ikkje nett for sjølve preika; men fordi han let henne prente og soleis „syntes at røbe en førfængelig attraa, efter at gjøre opsigt,." „Irettesættelsen" vart det heller ikkje noko større av. Det varf. med, at Grundtvig maatte høyre paa, at, rektoren paa universitetet las op eit kongeligt, vedtak av 5te januar 1811 om, at han skulde ha ei skrape. Grundtvig var i denne tid svært still og sturen. Professorane trudde det var „irettesættelsen", som tyngde, og trøysta honom so godt dei kunde. Det skulde ikkje verte til mein for honom i framtida, lét dei, og han maatte no ikkje gjere seg so vondt av det. Men det var noko heilt anna, som Grundtvig i denne tid gjekk og grubla paa, og som var grunnen til hans mismod, enn dette med demispreika, „denne latterlige sag", som lian sjølv kalla henne. Han fortel i „Kirkespeilet0 om dette. „Jeg sad en Aften i Efteraaret 1810 alene i Walkendorfa Kollegium og læste i Kotxebues Historie af Preussen, soin var den nyeste over dette Land, og soin jeg, skjønt jeg dybt foragte d K avnet, mente som Lærer i Historie af Pligt at maatte benytte; men jeg var ikke kommen længere end til det trettende Aarhundrede, da de tyske Kiddere iadtog og med Sverdet kristnede Preussen; thi her havde Kotzebue plantet en af sine (Jift-