Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
.A . F. S. Grundtvig.
Den striden han reiste, daa han gav ut ,, Kirk en s
Gjenmæle", heldt ved i månge aar. Det kom ut mange flogskrift
og ei mengd op sett i blada. Grundtvig var ikkje mykje
med i striden no, naar ein tek undan dei utgre id ingår han
skreiv i „Theologisk Maanedsskrift". Millom desse var „Om
Religionsfrihed", som vart forbode av censuren i 1827. Fers t
i 1866 vart det lovi egt aa selje det.
1 1829 fekk Grundtvig reisestipendium, og paa 2 aar
var han no tri gonger i England for aa studere soga. —
Eit med det første han merkte seg i England var, at
alle hadde det so annsamt, kvar med sit „fra
statsministeren til lommetyven". Det var so stor skilnad paa det friske
arbeidslivet her og ali latskapen og likesæla i Danmark. —
Om tida fraa 1814 til 1834 skriv han i 1842:
frugtbare Aar og midt under den. dybeste .Fred ned sänk
Riget i en bundløs Grjæld — og al Virksomhed døde ben, sora
om man ventede den yderste Dag imorgen; — Folk d»de
bogstavelig af Sovesyge."
Grundtvig fana mykje han ikkje lika ved arbeidet i
England og sa det beint fram. Men engelsmannen kom
daa stedt med sit: „ W hat do you do?u (Kva gjer de daa?).
Til dette vissto ikkje Grundtvig mykje aa svare. Han skriv
om dette:
„I et Land, hvor der altid gjøres meget, li vor af naturligvis
altid en Del er gält. men dog ogsaa en Del godt, og ikke
sjelden forbausende stort, der, naar man spørger om Gjerningerne
herhjemme, da at svare: Ingenting, det er dog ikke saa let. Jeg
har snoet mig som en Aal, for at undgaa Svaret ved at fortælle
vidt og bredt om alt, vi tænkte paa at gjøre og om alle de
Forsigtighedsregler, vi daglig indprent ed os for ikke at gjøre noget
gält som Engelskmændene saa tidt. Jo raere jeg havde at
udsætte paa de engelske Gjerninger, des ivrigere spurgte man:
„Ja, hvad gjør da I?" — Jeg glemmer det aldrig, om jeg blir
hundrede Aar, og det pinte mig lige ind i Sjælen, fordi jeg følte,
at den forstokkede Engelskmand har i grunden Ket: det første
hos en Månd er, at han selv gjor noget, som kan vise, hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
