36 .A . F. S. Grundtvig. liknelse" kom ikkje fram fur om lag 1825. Dei vigtigaste kjelder, der ein kan finne oplysning om hans ser-meiningar, er „Kristelig Børnelærdom" (1868) og „Kirkespeilet" (1871), Med ..Herrens ord" i demispreika meinte han bibelen, heile den heilage skrift. Fraa 1825 skil han bestemt mil-lom det livande ordet — trudomsordet -, og det skrivne ordet, det som finst i dei bibelske skrifter. Det var daa han stræva med aa-faa fast fotefeste mot rasjonalistane og dei månge skrifttydingar. at Grundtvig fann eit sikkert feste i trudomsordet. Den apostoliske truvedkjenning var „den kristelige kirkes uforanderlige grundvold". Dei ymse kyrkjelege straumdrag freista aa vise, dei hadde rett i sine meiningar ved aa føre fram kortare eller lengere utsagn fraa skrifter i bibelen. Rasjonalistane, Hein-hutane, Pietistane o. s. b. — alle vilde dei hævde sine ser-meiningar og bruka bibelord, naar dei skulde bevise, dei hadde rett. — Men det gaar mest an aa forsvare, kva det skal vere, med aa bruke bibelord som er rivne ut or sin historiske og logiske samanheng. Grunnlaget, for den rette, sanne kristendom, slik som han var fraa ophavet, ubunden av ali skrifttyding, fann Grundtvig i trudomsordet, slik som det lyder og har lydt ved daa pen hjaa alle folk i kristenheimen. Om dette skriv han: „Da jeg nu i denne Retning uafladelig grublede, læste og skrev under Bøn og Paakaldeise, se, da slog det mig i et velsignet Øieblik: at det mageløse Vidnesbyrd, jeg saa møjsommelig ledte om i hele Aandens Verden, del gjennemlød som en Himmelrøst hele Tiden og Kristenheden i den apostoliske Trosbekjendelse ved Daaben, Hermed var for mig Lyset tændt og Loddet kastet: thi at „Vandbadet i Ordet", altsaa Daabsordet, er den kristelige Livskilde, det havde Luther jo straks lært. mig; og at han som selv havde indstiftet Daaben til et Gjcnfødelsene og Fornyelsens Bad i den Helligaand, ogsaa selv havde bestemt.,