44 .A . F. S. Grundtvig. Briste nu brut hvert tindet B a und. hvormed til Dødninge freden Mænder ril binde Ord og Aand, Troen og OudBkjærligheden! saa mellem os Guds Menighed rörer nig sig frit med Liv og Fred. kristelig fri uf Guds Nnade." Omfram dei før nem de skrifter, som syner oss det syn Grundtvig hadde paa mannelivet, maa ein vidare nemne hans salmar og songar. Diktarar vert ofte kalla sjaaarar og samanlikna med dei gamle profetar, som „forstod sig paa syner og drømme." Grundtvig liar sagt om dette: rDe( er underligt at va1 re Skald; Røsterne fra oven vi fornemme i det hemmelige Tonefald. Hvad vi sige, selv vi ikke vide. men o Ve den Skald, som vilde stride! Herren seiv maa sine Ord forstaa, hun har skabt, hvad Skaldeoiet saa.'* Det skaldeauget hans s aag, har han fortalt i dei tnengde-tal med skrifter, lian har gjeve ut. Pennen hans kvilde mest aldri heile livet, sidan han vart vaksen, — om lag 70 aar. AUe hans skrifter til s am an treng mykje meir enn 30,000 tettprenta sider, meiner utgjevaren av hans „Udvalgte skrifter". Men so er det truleg heller ikkje ein einaste bok-mann i Norden, som har skrive om so mykje som Grundtvig. Det er lyriske dikt, mytologiske studiar, dramatiske bøker, sogeskrift og skulebøker, filosofiske, teologiske, pædagogiske og politiske otgreidingar, folkelege foredrag, preiker, songar og salmar. Han var ei vidfemd aand, som kjende seg heime overalt i aandslivet. „Ha, hoor spender sig min Sjæl op mod Himlen, ned til Hel!" skreiv Henrik "Wergeland.