56 F f Ake h øgnku len. Skaien for livet oplukkes nu mori munden paa modersmaalet, {øvende kommer du alt i hu, som li river paa jorden straalet." „Det er mit høieste borgerlige ønske, at der snart heller idag end imorgen maa aabnes en dansk høiskole, tUgjængelig for hele landeta ungdom, hvor de med let nemme fik baade lov og leilighed til at blive bekjendte saavel med menneskenaturen og menneskelivet i almindelighed og med dem selv i særdeleshed. . . . Sandelig naar kong Christian den ottende, som det er mit glade haab. aabner en saadan kongelig friskole for livet for det danske folkeliv, da har han aabnet en iægedomskilde paa marken, som vil strømmevis besøges fra slægt til slægt." So snart gjekk det no likevel ikkje. Kristian den 8de hadde personleg mykje tilovers for Grundtvig, som verkeleg fekk kongen til aa gaa med paa saka, men først daa det var for seint. Den 21de december 1847 kom det eit konge-legt paabod om aa reise ein høgskule i Sorø. Men so døydde Kristian 8de og skuletanken med. Fraa det offentlege si side vart ingen ting gjort. Paa den grnnnlovgjevande forsamling (48—49) korn Grundtvig med etterlysing og spurde kyrkjeraaden, Madvig, om korleis saka no stod. „Den høiskole i Sorø, som jeg spørger om," sa han, „er naturligvis den, som kong Christian den 8de oprettede i sit sidste regjeringsaar, som han helligede sine sidste tanker, inen som ogsaa synes at være sjunken med ham t graven." Men Madvig hadde ikkje tru paa Grundtvigskulen og svara in. a. at „paa det standpunkt hvorpaa forholdene stode i mars 1848, kunde ingen minister paa sit ansvar udføre planen." Den nye skulen skulde ikkje vekse seg fram ved reformer ovanfraa, g jenom førd ved ein kgl. resolusjon. Det er ikkje ofte soga kan fortelje om store omskifte, som har vakse seg fram fraa den kanten. Det maatte her og take til nedanfraa og arbeide seg fr ain ved pri.vale tiltak. -3 aar