GG F o 1 kehngx k ale n ■ Grundtvig tykte so vei om Kold, at han lova aa hjelpe honom med aa faa tak i pengar aa byggje skulen for. „Gaa hjem,L sa han til Kold. ,.og sæt en begjæring op til skikkelige folk, hvori De beder dem om at understøtte Dem i dette foretagende, og bring den saa op til mig, saa skal jeg underskrive den først, og saa skal vi se. hvad mit navn kan batte.- Dei pengar som skulde til, kom og inn, og den 1ste novbr. 1851 kunde ban opne høgskulen sin i Ryslinge paa Fyn. Aaret etter vart skulen flutt til Dalby, der han og fekk i gang ein barnefrisk ule. I 1862 flutte han til Dalum, og der var han til ban døydde 1870. Læremaaten til Kristen Kold og hans personlege lag og maate aa ta det paa var noko for seg sjølv. Daa han døydde, va,r det ingen einskild-mann, som kunde halde fram med arbeidet hans. Det, slutta med, at Dalum høgskule vart omskipa til ein landbruksskule. Kristen Kold var som før nemt i mangt ein raring, men og noko av ein vismann. ,,Danmarks Sokrates" har dei kalla honom. Han liar havt stor innverknad paa skulestellet først og fremst i Danmark, men og vidare utover. Han lærde etter kvart aa skyne, at Grundtvig hadde røtt i dette med alderen paa elevane. Folkehøgskulen skulde vere ein skule for vaksen ungdom. Grundtvig kom til aa setje Kold hogt, daa han rett lærde honom aa kjenne. Paa eit stort møte i Kjøbenhavn 1866 bad Grundtvig honom om aa tale, og daa han gav Kold ordet, sa ban: .Jeg vil kun føie en begjæring til, som jeg ellers aldrig gjør til nogen taler, den nemlig, at ban ikke vil fatte sig for kort; thi denne månd har tiet saa længe, at han vistnok har en god del at sige os, og vi har, tror jeg, ogsaa gode stunder at høre.'' Kok! hæv da bestemt, at først maa ein vekkje livet, før ein tek til med det eigentlege oply s rungs arbeid. Han sa: „Naar man vil spørge mig, hvorledes jeg kunde komme til at oplive først og oplyse sidst eller ialfald oplive og oplyse paa engang, saa svarer jeg: Det kommer deraf, at jeg.