Fn Ut eli agskulen. Grundtvig kunde kome ut til skulen „stille sig ved enden af dot lange bord, ta med hænderne om bordpladen og saa rale saa jevnt og dog saa dybt om menneskelivets hemmeligheder." Diktaren Ingemann hadde i førstninga lite tru paa høgskulen. Han meinte det gjekk ikkje an aa. take bønder fraa arbeidet ein vinter, setje dei i skule og verkeleg lære dei noko, mindre dei vart vigtige, kiye eller fekk uhug paa arbeidet sit. Han møtte Grundtvig med dette motlegg: „Enten lærer de noget paa cn saadan skole, og saa vil de lære mere og faar ulyst til bondearbeidet: og det danske folk kan ikke taale, at hele den flinke bondeungdom sætter sig til bogen — eller og3aa, og det er det rimeligste, herer de ingenting og saa blir de bare vigtige og tror. at de kan noget." Eingong vitja elevane paa »Marielyst" Ingemann i Sorø. Han tok svært venlegt imot dei, synte dei omkring i kyrkja og paa Sorø akademi og bad dei so med seg heim. Daa han seinare raaka Grundtvig, var han svært glad for at dei hadde kome til honom, og han hadde funne ut, at høg-skulegutane var svært- godt oplyste, og ikkje det slag vigtige. „Hørte du dem i noget, da?" spurde Grundtvig, „0 ja.," svara Ingemann, „i kirken talte jeg med dem om hvad stedet gav anledning til: Absalon, hans slegt og hans tid, Valdemar Atterdag, Oluf o. s. v." „Du har hort dem i dine egne romaner, min far," s a Grundtvig, og Ingemann maatte vedgå a at det ■ var so. Høgskulen vart seinare, delt i tvo — • høgskule og landbruksskule — men under ein styrar. Den som no styrer Grundtvigs høgskule, er H. Rosendahl. Det. er først etter 1S64, at. folkehøgskulane for aalvor fær fotefeste i Danmark og tek til aa faa tiltru utover laudet. „Nederlagets aar og vækkelsens aar." kalla Ludvig Schrøder 1864. Den nationale faaren, som Grundtvig. Flor o. a. hadde set og fa af en gt freista aa hindre, stod no med ein gong klaar med ali si rædsla for alle. Anten fekk ein no take seg saman og arbeide av ali magt for aa. hegne