Danmark. i 79 sers evner og forhold ti] aa kunne verte millom dei store, landskjende. Folkehøgskulane skulde vere skular for landsfolket. No liver danskane meir enn dei Heste andre folk a x jordbruk.. Den tanke laag difor nær aa gjere høgskulane til ett slags landbruksskular eller i alle fall aa take med so mykje, soin raad var av praktiske jordbruksfag. Det vart og gjort i førstninga; men ein kom til det, at ei samanblanding her ikkje dugde. I 1898 gav Schrøder ei utgreiding i eit norsk blad om dette forhold. Her heiter det m. a.: nEn folkehøiskole med større eller mindre tillæg af praktiske landbrugs f ag var begyndelsen paa f le fleste skoler. Da udviklingen gik videre, kom der større skoler frem med flere afdelinger. Ved siden af dem egentlige høiskoleafdeling udviklede der sig en landbrugsafdeling, eller folkehøjskolen fik som sidebygning en haandverksskole, en skole for havebrugere, en for fiskere." Dette at ein flutte med fagundervisninga til ein sideby gnad, var det andre steg i framgangen. Det kunde vere fleire avdelingar ved kvar skule. „Hovedforedragene, paa folkehøiskoleavdelingerne var bestemt til ogsaa at samle de andre afdelingers elever, og skolens elever var alle forstanderens kostgjængere. Den fælles aandelige paavirkning, maaltiderne i samme sal og samlivet i fritiden dannede enheden; noget af den egentlige undervisning kunde ogsaa være en fælles sag. Men vistnok mindst i den halve arbeidstid var eleverne delt efter deres fag. Det har især havt betydning for byggehaand-værkere paa landet, at disse særlige afdelinger blev indrettede ved nogle af skolerne. Et tredje trin i udviklingen er en bestemt adskillelse af fagskolen fra den egentlige folkehøiskole. Denne har navnlig fundet stod, hvor man tidligere søgte at, forene en folkehøiskole og en Ian db niks s kole. Lovgivningsmagten