80 Kolkehøgs kulen* liar lettet landbrngsfagenes adskillelse fra folkehø i skolen ved at aabne kin sam rno adgang til statshjælp som denne, og den bar givet et fingerpeg paa ønskeligbeden al', at et ungt menneske begyndte pa,a folkehøjskolen og først, bagefter kom paa landbrugsskolen ved at sætte det som vilkaar for at faa understøttelse til et besøg pan, denne, at eleven først paa anden maade har erhvervet sig de forkundskaber, der er nødvendige for at kunne følge fagskolens undervisning og blandt midler til at faa disse forkundskaber at nævne folkehøjskolens undervisning, Bevægelsens synes at gaa i den retning, at folkeliøiskolen udskiller de praktiske fag, der ikke har betydning for alle dele af befolkningen, og som den i sin tid har optaget for at bane vei til dem, den særlig ønskede at. faa i tale.--- Hvad der her or pegt paa, vil være tilstrækkeligt, for mine læsere til at forklare, at jeg efter i 36 aar at have staaet i folkehøjskolens tjeneste, ikke har kunnet, opgive den tro, hvormed jeg begyndte denne gjerning. Livets vei gaar indenfra udad; blir et menneskes indre ret vendt, da skal det. bære frugt i hans hele ydre gjerning: en sand aandelig oplysning i den voksne alder vil fremkalde den driftighed. dygtighed og udholdenhed, som er mere nødvendig end kundskab, naar det gjælder løsningen af praktiske opgaver." Førarane millom dei danske høgskulefolk har hævda, at, ei samanblanding av fag- og aalmen-skular var ulugom. Men ut fraa folkehøgskulane voks etter kvart landbruksskulane. Dei har gjort mykje til aa løfte det danske landbruk ril det det no er. Landbruksskulane er og private, grunnlagt av einskilde menn, og fær sit statstilskot paa same maaten som høgskulane. Dette er no ordna ved lov. Den første lova var „Lov om statstilskud til folkehøjskoler og landbrugsskoler" av 12te april 1892, som vart noko brigda ved „Lov af 23de mai 1902". Ved dei store pengetilskot,