Norgv. 87 ud af det ene ore, som de kom ind i det andet;----- - mennesker, der tusinde gange har set himlens straa]ende stjerner uden at tænke over: Hvad mon vei de er? uden nogensinde at have faaet det opløftende svar: „de er Guds verdner, større, skj«Linere end vor hele jord; de er sole vandrende over dit hoved!'1 - - Norske bonde! tro ikke, at vi vil paalægge dig et ang, at vi fordrer for meget af dig, at dn «kulde lade din dont fare, Ia.de din plog hvile, for bestandig at opdynge rene kundskaber i dm sjæl —langt fra, langt, fra! Men vi vil lægge beslag paa dine ledige timer: vi vil rive dig nd at den a ands-fortærende tanketomhed, af den uværdige, pinefulde, stilling, ingen tanker at have at sysselsætte dig med i din hviletid, intet at fæste dine tanker ved!--— -— Fædrelandet fordrer indsigtsfulde borgere, friheden fordrer tænkende! Den, der svarer paa denne opfordring: „jeg har nok at stusle med lel: jeg vil ikke lære, ikke læse" — han er uden varme, iskold for sit høieste vei, han forsømmer, foragter det - han er ikke skabt til at være en fri nordmand, han fødtes til træl. Ja læs, og lær; og du skal ikke føie dig henkastet i en frydles afkrog, om du end sidder i en stue bag fjeld og sne og øde myr. Du er bunden med dit legeme til Korges klipper, men din aand er skabt til fri at flyve rundt himmel og jord. ■— Lever vei, kjære landsmænd! Hvo som har disse blade, gaa til sin grande med dem! — Tænker! taler! handler!" Wergeland fekk i stand boksamlingar og sende ut smaaskrifter i mengdevis. Eingong han vanta pengar tildette, skreiv ban til ein ven: _Nu vil jeg ud at fri. Bestem! Men bun maa liave saa mange penge, at jeg kan kjøbe et bogtrykkeri. Gjerne en enke. naar hun har grunker og saa store s øn nei', at de kan være sættere. Hvis en saadan findes, saa giv hende et lidet vink, at hun kan jage dem i lære straks, saa alt med engang kan komme istand." Til ein annan skriv han: „Har du, gode ven, aLskens skrabsammen af bøger i vort sprog, hvilke du uden skam kunde afse, og din hvide uden skam mangle, saa giv dem til et almuebiblintek, jeg vil grundlægge. Mit skriveri er grænseløst. .Teg maa virkelig af armod bruge fundne konvolutter." —•