88 Ful keh ags kalen. Men lian stana ikkje ved boksamlingar. Han heldt sjølv skale for konfirmerte gutar og skreiv „Plan til on forening til oplysningens fremme mellem landalmuen." Han segjer her m. a,: „Vil vi ikke at vore al muer skal staa tilbage under den almindelige europæiske civiliseres, maa vi tænke paa midler anvendelige i vort land og afpassede efter vore kræfter. — Det er under saadanne tanker, at et middel til at fremme oplysning imellem landalmiien er kommet undertegnede ihu, som baade er let iverksættelig, lidet bekosteligt og virksomt. Det ligger i den omstændighed, at der findes i de aller fleste bygder enkelte mænd af videnskabelig dannelse, livis tid ikke er knap, men hvis kundskaber dog for størstedelen er ufrugtbare for deres omgivelser af almuestanden. Saadanne er kapellaner, især personelle, officerer af de ringere grader, privatiserende studenter o. fi. d." Desse vilde Wergeland faa saman til eit lag, ,,som arbeidetide medlemmer til hver i sin kreds til bekvem tid og sted gratis at undervise et udvalg af unge, men konfirmerte bønder i retskrivning, regning, noget geografi og historie, — Foreningens øvrige medlemmer, der ikke saaledes kan virke, giver aarlig bidrag, der anvendes til Lndkjøb af passende bøger, som gratis uddeles til menigmand gjennem medlemmer i bygdén. — — Bønderne er-kjender selv, at den undervisning, hvormed de fra almueskolerne og konfirmationen slipper ud i livet, er langt fra tilstrækkelig til at redde de slægter, som skal sidde paa gaardene og modtage større friheder, altsom grundloven udvikler sine kimer dertil, fra en uvidenhed, der var fædrenes, svundne tiders og den gamle forfatnings. De ser sig med en længsel, der gjør dem ære og de ligegyldige skam, om efter hjælp, og denne bor og kan kun komme fra deres Oplyste medborgere. — Jeg anbefaler dette forslag til disses prøvelse og — iværksættelse." "Wergeland var ikkje av desse, som laga til arbeids-planer for andre, og so stod og venta paa, at ein eller annan vilde take fatt. Han gjekk altid føre sjølv. Det var samanheng i hans liv og lære. Den nye grunnlov kravde meir oplysning. Dersom ikkje staten vilde take op denne opgaava, fekk private folk gjere det, meinte Wergeland. — Grundtvig meinte