Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Folkeliuflskulen.
Fremad til ære er verdens raab,
mens holgén mod stavnen bruser.
Hjemme at være er hjertets lamb.
som sjælen igjennem suser.
Hjemme ut være paa kjend tf. strand,
hvor savnet til dels kan stilles.
Hjemme at være i livets land.
hver aldrig mere vi skilles.
Hjemme at være. bror sol og sky
gaar ned bag de vante tinder.
Hjemme at være. i hirn melby,
hvor solen evindelig skinner.
Derfor skal savnets tunge tid,
som friste vi maa herne den.
smelte som sne for solen blid,
vod haabet om gjensynsglæden.
Derfor kun fremad i Jesu navn,
saa gaar det og hjemad tillige,
da er hver gisede og hvert et savn
er trin paa vor himmelstige."
Nokre aar etter daa Ar vesen lie] rit brudlaup, las dansken
Fiits Trier (bror til den kjende høg skulemann Ernst Trier)
dette dikt op. Arvesen spurde etter kven som hadde skrive
det, og vart, forundra daa han fekk det svar, at det var han
sjølv. Han fekk ei avskrift av det og det vart seinare teke
inn i Foosnæs’ si sangbok. Der fann Morten Eskesen det,
sette melodi til det, og det kom soleis med i „Morten
Eskesens sangbog". Seinare (1873) dikta Ludvig M.
Lindeman den melodien som er mest bruka lier i landet.
Arvesen har sjølv skrive (i „Norskt Høgskuleblad" 1900)
og fortalt, korleis det gjekk til, daa han og Anker grunnla
Norges første folkehøgskule, og det er rettast aa, låte
Arvesen sjølv fortelje:
„TJet var sommeren 1858, at jeg en dag traf Anker oppe
hos Lorenz Dietrichson, der straks præsenterede os for hinanden
som Grundtvigianere. Vi to havde aldrig set hinanden før, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
