Norge. 103 jeg i det mindste aldrig før hørt hans navn nævne; jeg vidste kun. at hans moder i mange aar havde været en god veninde av gamle Wexeis. Anker var den gang teologisk student, og vort kammeratskab blev fra hin dag varigt. Jeg havde netop om vaaren samme aar beskrevet min mangeaarige ven Ole Vigs liv og gjerning, og det var da særlig om denne månd, vore samtaler dreiede sig. Vigs forhold ti? Grundtvig, til folkearbeidet og til folkeoplysningen kunde optage hele lange spad-serture ud over veiene. Jeg blev ikke træt af at fortælle og Anker ikke af at here. Da var det, jeg mindes det endnu, som havde det været i gaar, at vi en middagsstund uden for universitetet stod og ventede paa professor Johnson, hvis forelæsning vi begge skulde bore. Det varede ikke længe, for Anker spurgte om dette og hint hos Vig og deriblandt, om aldrig Vig havde været forlovet, og hvorfor han dog ikke havde giftet sig, saa havde ha.n kanske sluppet at føre den ustelte tilværelse med de yderst uregelmæssige maaltider, det som tiest mer end ynkelige matstel og det ruinerende naftearbeide mangen gang til langt paa morgenen, som i hans sidste aar ligefrem ruinerede hans liv og lagde ham i graven midt i den bedste manddomsal der ■— dette havde jeg nemlig meddelt i Vigs levnedsbeskrivelse. Jeg fortalte ham da, hvad jeg vidste herom, og endte beskrivelsen af hans ulykker paa dette omraade med de ord. som jeg engang havde hort Vig sige: „Skulde jeg uu gifte mig, da maatte det være med én, som selv om hun var styg, dog maatte have mindst to gode egenskaber: hun maatte være god Grundtvigianer. Og saa maatte hun have mange penge, saa jeg kunde reise en folkehøiskole midt i Norges hjerte; den skulde ligge enten paa Lillehammer eller Hamar, Ol fi us Å.rres#n.