106 F(j Ikeh ftgsku len Samtidig leiede saa Anker hus for sig og sin familie og bad det hele istandsat og ordnet til iste oktbr., da vi havde besluttet, at skolen skulde begynde den dato. Vi havde nemlig tænkt at holde den som en 8 maaneders skole, 1ste oktbr, til 1ste mai. Denne plan fulgte vi jo ogsaa de to eller tre förste aar. Vi burde bestemt have vedblevet dermed. Nu var da det hele kommen til en lykkelig begyndelse. Anker maatte straks tilbage igjen til Danmark; jeg skulde saa være hjemme og bekjendtgjør og tale med folk og skrive her og der i bladene, for at oplyse om sagen, i det hele gjøre hvad jeg kunde, for at skaffe elever. Sagen var jo flunkende ny, saa den maatte forklares; at gaa paa „skole", naar man var bleven voksen karl. var jo en aldeles ukjendt ting — at sige, naar det ikke var landbrugsskole eller bestemt fagskole. Saa skrev jeg da hid og did, ja tik saagar „Hamar Budstikke" til at. optage hele artikelrækken fra „Kirk. Folkeblad". Kort at sige, der blev gjort hvad gjøres kunde. Snart begyndte imidlertid modstand av allehaande rare arter at indfinde sig. T et blad, jeg tror det var „MgbL", fremsatte en „Indsender" et alvors spørgsmaal til Ankers familie, om denne „vilde tillade de midler anvendte paa Hedemarken, der var erhvervede paa Fredrikshald?" Den sande patroisme burde i det mindste holde sig inden amtet. d. e. Smaa lenenes amt. Et andet den gang sterkt udbredt blad, „Almnevennen", nægtede simpelt-liea at optage bekjendtgj ere Isen. En saadan skole maatte ikke annoneeres i Norge. I andre organer ymtedes om. at disse skoter kom her for at ødelægge latinen, eller for at styrke et bonderegimente elier for at fordærve den sande og rette tro o. s. v. Rarnet var allerede før fødselen befængt med allehaande feil og lyder. .leg holdt selvfølgelig hele juni, juli og august udover Anker a jour med modstanden og med udsigterne. I)a fik jeg bl. a. et brev fra Mix Anker, at „kunde vi bare faa to elever, saa skulde vi stelle saa vei med dem, at det næste gang blev til fire." Endelig kande jeg efter en tur i nedre Telemarken a ammen med daværende sagfører Rentsen melde A., at nu havde vi 4 Telemarkinger at begynde med. Inden midten af august var der ogsaa kommen to romerikinger og et par gudbrandsdøl er til, saa nu var vi jo aldeles ovenpaa. Kun laa det spørgsmaal nier: hvor bliver der af hedemarkingen? Thi det var jo der, vi havde lagt skolen og ogsaa skriftlig gjort mest for sagen. Nu ja, de, kunde jo nok komme, da der var mere end en maaned igjen. Omkring midten af september kom saa Anker med familie