114 Falke k øyxli iden. av det en ii skaldane. — Her og i denne samanheng har Bjørnstjerne Bjørnson rett til aa tale med som kanskje ingen annan. Han var heilt med fraa første stund, høgskulen kom til vaart land. 1 tala si paa Sagatun 1901 segjer han m. a.; „Om jeg i dag kunde male mig et billede af oplysningens engel, ikke videnskabens, den er strengere, den har det attiske ved sig — men den oplysningens engel, som or formidlingen mellem videnskaben og livet, dens kvindelige del, den som gaar til fantasien og hjertet og som ud fra disse skaber karakterer, den lyse engel med de fakkelbærende øine og flen milde mund med smil om — jeg tog hende (Mix Anker). Aldrig har jeg seet noget fagrere-. Han, som han stod der ved hendes side — ja om om Norge dengang skulde kaaret en udsending, saavist som det gjorde det, men ubevidst, som skulde bede om mere lys og varme, de kunde ikke fundet en s kjenn ere, en sterk ere lyrisk stemt sjæl end hans; den lyste fra hans øine — gjennem hele hans væsen. — — Lad os huske, hvad det var for skoler vi havde dengang! — —Pontoppidan — et monstrum. Den søgte at faa ind i menneskene ei religiøst system; det kom ikke an paa at skabe troende. Men de fik bare linjer, bibelsprog og paragrafer. — At gaa paa skole var det værste, de vidste. Det var ikke det, at vi manglede emner til at gjøre skoler af. — Vi havde store opiysningsskatter; men de laa døde, de kom ikke skolen nær. Vi havde en månd som Henrik Wergeland, men han var bare kjendt af navn. — — Mange af os har hørt ham (Anker) synge, men meget faa har hørt ham synge, da han var ung. 1 sangens toner laa hele lians varme si ud. Aldrig har jeg hørt slig opsang, som hans paa skolen, og aldrig har jeg hert nogen, som saaledes kunde faa andre til at synge med. Alle har vi et barn inde i os. Men de fleste forliser det meste af barnet paa livsveien. Han bevarede det til det sidste og ud af det byggede ban. Aldrig har