116 Folkehegsk titen. Jeg har jo i verden saa meget set baade utort, og skjønt tillige, ja selv det störste i verden er sket, Vor herres Kristi rige. — Jeg takker dig, Gad, som lod mig se, at du dig vilde förbarme! Jeg tekker dig. Gud, mi Ind det ske.' Din naade er sol og varme. Igjennem market lad mig da se, h vor naa f/e/j.s rige skinner. Da ser jeg mer end de ßeste se: det evige merke svinder! Af in moders oine og smil og blik og de mange, mange kjæres, og børnenes smil og graad og nik. kun savnet at' dette vei bæres? Gjor, som du vil, du kjære Gud, jeg h viler i dine arme, naar verdens sol for mig gaar ud, da vil du dig just forharme Han døydde paa fedregarden Rød 9de februar 1896. - -Kona var død alt i 1892. Arvesen heldt fram med det politiske arbeid, etter at skulen var nedlagd, og var i ein periode ogso stortingsmann fraa Heidemarka. Han hadde enno arbeidskraft og mykje av ungdomen i seg. V, Ullmann skreiv i „Norskt høgskule-blad" om honom, daa ha.n gjekk i sit 70de aar, at han världen unge Arvesen med de graa haar." Den karakteristik han gav av Arvesen. har andre, som og kjende honom, sanna, so det kan takast som eit uttrykk for mannen, soleis som han stod for samtida. „Som fortæller af Norges historie var Arvesen første månd i landet," skreiv Ullmann. -S] i g som han kunde fortæl 1 e om Asbjørn Selsbane eller Norge i 1814 — jeg nævner disse to emner, fordi jeg selv hørte ham tale om dem, og de endnu staa.r som prentet i mit minde — saaledes tror jeg ingen i mundtlige orel har tolket vor historie. Men det. som