Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Ko Ike høgakii len.
Den vissaste verja mot »andeleg og borgarleg trældom saag
ban i ei god folkeoplysning.
Samstundes med at Bruun i „Folkelige Grundtanker"
la fram folkehøgskulens program, kom lian med sterke
angrip paa embætsstanden og heile det gamle system, som
hadde vore med aa skape dei tilstand, som daa var. Skulde
det verte ei betring, maatte skuleskipnaden verte ein annan.
Skulen skulde byggjast paa det gamle og nynorske
aandsliv i staden for paa latin og tysk. Bonden og landsfolket i
det heile maatte faa ei større og betre oplysning, skulde dei
kunne bruke den magt. grunnlova av 1814 hadde gjeve dei.
„Vort Em beds verk," skreiv ban. „er endnu i sine Grundtræk
det samme som det var i Enevældets Dage. Det er ikke at vente
at et saadant Embedsværk kan passe for et Folk, soiti skal
kaldes frit. Embedsmanden staar der den Dag idag som en
fremmed inden det Kolk, ban skal være Leder for. Han kommer —
maa ved ikke hvorfra. Han gaar — man ved ikke hvorhen. Hans
Hus, hans Levesæt, ja ligetil hans Tungemaal er dem fremmed.
For den störste Del af Almuen staar han næsten som et Væsen
af en høiere Art, — — ––
Der inde 1 Embedsmandens lukkede Verden, som omgives
af denne gaadefulde (tians, der ved den menige norske Bonde
det er, at Tænkningen og Dannelsen og Skjfinheden og alle
Livets boiere Magter harer hjemme. Der er det derför ogsaa, ar
alle større og vigtigere Spørgsmaal skal afgjøres, ogsaa de som
vedrører Bondens eget Liv. Han føier selv sin Udygtighed; han
skyder villig det hele ind under den indsigtsfuldes, den
høitstii-ledes, den lykkeliges Dom, Han overlader ham flen Ting at
tænke for sig." („Folkelige Grundtanker" side 181).
Paa den eine sida stod pietistane og stengde for alt
aandelegt frisyn, og dei som ikkje var merl i lesarflokken,
laag for det meste under i strævet for maten. Og dei som
først og sist skulde vere aandelege bodberarar i det religiøse,
var det ikkje stort tak i.
„Det er en ligefrem Ynk at høre paa de allerfleste af vore
Præster." skriv han vidare i „Folkelige Grundtanker".
„Månge af dem kan tillade sig Ting, som overgaar enhver
Beskrivelse. Thi saa slet, som det gaar an at tale i en Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
