Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Folke k agskiilen.
Sumaren 1900 vart det halde eit stort liøgskulemøte ved
Telemarks høgskule (det 5te nordiske liøgskuleinøtet).
Ullmann heldt daa eit foredrag om „den norske hßiskoles
historiske forudsætninger".
Han s eg jer der ni. a.:
„ Den norske høiskole peger i sine forudsætninger
tilbage til begge de to hinanden saa. modsatte strømninger,
som gaar gjennem vort aarhundredes aandsliv, ikke mindst
her i Norden.
Deri ene er den, som fremfor noget andet vil søge at
forlige de aandelige modsætninger, modsætningen mellem
tro og viden, mellem religion og filosofi, mellem kristeligt
og menneskeligt. Det er denne bestræbelse, som i
aarhundredets begyndelse kommer frem i Helgels filosofi. For
Hegel bevæger verdensudviklingen sig frem gjennem
modsætninger, Den ene modsætning fremkalder den anden, og
opgaven er da at finde forligelsen mellem disse
modsætninger, saa der fremkommer harmoni og enhed. — Ganske
særskilt gjælder det at lindé denne harmoni i forholdet mellem
kristendom og tænkning. —■ —–
I modsætning til denne bevægelse, livis maal er at bringe
harmoni i livet, fremkommer da en anden strømning, som
ud fra høist, forskjellige standpunkter hos de enkelte
erklærer, at denne harmoni lader sig slet ikke frembringe. Man
skal aldeles ikke forbinde kristendom og menneskelighed,
de lader sig ikke bringe i harmoni; tvertimod er der
mellem dem et. enten—eller. I sin navnkundigste skikkelse
møder vi denne opfatning i Norden hos Søren Kierkegaard,
for hvem det at være kristen i retning opad, er lige saa
forskjelligt fra det at være menneske, som det at være
menneske i retning nedad, or forskjelligt fra at være dyr.
Begge disse retninger, harmoniens og disharmoniens,
kjender vi godt i Norge. Ikke mindst, har den sidste øvet
sin indflydelse, paa den ene side ved umiddelbar indflydelse
fra S. Kierkegaard, paa den anden side indirekte fra ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
