Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Folke hugs kulen.
ungdomsskole har kunnet virke, som den har gjort," segjer
han vidare. „Og forsaavidt gaar den i Hugt med hele den
bevægelse i vort aarhundrede, som har søgt at finde
harmonien i livet og tilværelsen; men derfor lukker den ikke
sine øren til for de dybe toner, som kommer fra den anden
leir. og som styrker den i følelsen af, at livet er alvor og
skal tages som alvor.
— –-Men foruden hvad der saaledes hænger sammen
med det, vi har lært af Grundtvig og af den danske
høiskole, har den norske høiskole noget, som er eiendommeligt
for den, nemlig den indflydelse, som den nationale reisning
har havt. paa den. Vi har det saaledes, vi nordmænd, at vi
lider, at vi har faaet saa meget, som ikke er vort eget, og
det baade udadtil overfor vor selvstændighed som folk og
indadtil overfor vort. sprog. Det, vi vil, er at vinde tilbage
af det tabte, hvad der kan gjeuvindes. Politisk vil vi knytte
traaden der. hvor den brast ved den sidste norske konges
død 1319, ikke netop ved hjælp at nogen ny konge eller
lignende, man ved at oparbeide den nationale
selvstæwlig-hedsfølelse i vort folk, indtil den tid kommer, da knuden
paa en eller anden maade løses; thi paa bunden er der
kanske ikke den store uoverensstemmelse i denne sag mellem
hø ire og venstre, som det paa overfladen og i døgnets kampe
kan synes — trods alt er der dog noget, som forbinder alle
nordmænd, og det er trangen til at vinde den
selvstændighed, vi alle føler, at vi mangler, denne trang, der gaar som
en dyb understrøm gjennem hele vort nutidsliv som folk.
Denne trang maa det være en af høiskolens opgaver at na;re
og klarne hos ungdommen; derför behøver man ikke at drive
politik paa høiskolen, nogen agitations anstalt vil ingen af
os have den til. Og som vi vil vinde vor selvstændighed
udadtil, saa vil vi vinde den indadtil, idet vi ogsaa der vil
knytte traaden, hvor den brast.
Det sprog, som vore gamle fædre talte, og som endnu
med den udvikling tiden har ført med sig for det som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
