Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge,
17]
„Vi tro at tiden er kommen i vort land til at tage et nyt
skridt fremad i folkeoplysningens tjeneste; friheden kræver det,
deu vaagnende politiske sands kræver det. l’olket selv synes at
k rap ve det. Men enhver sand ven af frihed og oplysning vil
vistnok være enig i at ønske, at skolerne maa hygges paa, et
sundt grundlag og have sin rod i vort eget folk."
Ein skulde etter dette tru, at Sverdrup no, daa. han fekk
i stand ein høgskule sjølv, vilde setje den op som motsetnad
til dei, som var før, og som var grundtvigske, at det sol ei s
maatte verte eit kampforhold millom Sogn d als - skul en og
dei andre. Det vart, det likevel ikkje so mykje av. Paa
høgskulemøtot i Kristiania 1872 tala han nok mot høgskulens
talsmenn; men sidan kom han til aa. staa. i eit nærare forhold
til dei grundtvigske høgskul em enn og først og fremst til
Chr. Bruun.
Sverdrup freista her, som so ofte seinare i politiken, aa
gaa ein mUlomoeg. Men elles vart det ikkje som høgskul
e-mann Jakob Sverdrup sette dei sterkaste merke etter seg.
Trass dei sterke ord mot dei grundtvigske skular syner
det seg, at ban til slutt kjem inn paa mest det same i
skulevegen som grundtvigian ar ane. Det han vilde med skulen var
aa faa bonden utvikla, so ban kunde take det romet, han
burde ha. i kyrkje og statsstyring.
,,Her trænges dannelse," skriv han i meldinga om skulen i
1871, „men det er ikke kundskabsmængden det kommer an paa.
ja det kommer overhovedet slet ikke an paa bestemte til
hukommelsen overgivne kundskaber, men det kommer an paa at
fremkalde en folkelig vækkelse .... Man har i vor tid set sig saa
blind paa al denne kundskabs glans og al denne lærdom, at man
omtrent slaar kundskab og dannelse sammen. At være
kundskabsrig er at have en dannet aand, altsaa dannelse. (Men)
dannelse er og bliver en hjertesag — en maade at vatre paa,
ikke en maade at lanke paa . . . Heraf følger at det maa gaa au
at virke dannende paa et menneske uden netop at meddele liam
saa mange bestemte kundskaber.
At arbeide for en sand kristelig folkedannelse og
folkeoplysning, at virke paa en gang vækkende og belærende er skolens
formaal."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
