Norge, 17] „Vi tro at tiden er kommen i vort land til at tage et nyt skridt fremad i folkeoplysningens tjeneste; friheden kræver det, deu vaagnende politiske sands kræver det. l'olket selv synes at k rap ve det. Men enhver sand ven af frihed og oplysning vil vistnok være enig i at ønske, at skolerne maa hygges paa, et sundt grundlag og have sin rod i vort eget folk." Ein skulde etter dette tru, at Sverdrup no, daa. han fekk i stand ein høgskule sjølv, vilde setje den op som motsetnad til dei, som var før, og som var grundtvigske, at det sol ei s maatte verte eit kampforhold millom Sogn d als - skul en og dei andre. Det vart, det likevel ikkje so mykje av. Paa høgskulemøtot i Kristiania 1872 tala han nok mot høgskulens talsmenn; men sidan kom han til aa. staa. i eit nærare forhold til dei grundtvigske høgskul em enn og først og fremst til Chr. Bruun. Sverdrup freista her, som so ofte seinare i politiken, aa gaa ein mUlomoeg. Men elles vart det ikkje som høgskul e-mann Jakob Sverdrup sette dei sterkaste merke etter seg. Trass dei sterke ord mot dei grundtvigske skular syner det seg, at ban til slutt kjem inn paa mest det same i skulevegen som grundtvigian ar ane. Det han vilde med skulen var aa faa bonden utvikla, so ban kunde take det romet, han burde ha. i kyrkje og statsstyring. ,,Her trænges dannelse," skriv han i meldinga om skulen i 1871, „men det er ikke kundskabsmængden det kommer an paa. ja det kommer overhovedet slet ikke an paa bestemte til hukommelsen overgivne kundskaber, men det kommer an paa at fremkalde en folkelig vækkelse .... Man har i vor tid set sig saa blind paa al denne kundskabs glans og al denne lærdom, at man omtrent slaar kundskab og dannelse sammen. At være kundskabsrig er at have en dannet aand, altsaa dannelse. (Men) dannelse er og bliver en hjertesag — en maade at vatre paa, ikke en maade at lanke paa . . . Heraf følger at det maa gaa au at virke dannende paa et menneske uden netop at meddele liam saa mange bestemte kundskaber. At arbeide for en sand kristelig folkedannelse og folkeoplysning, at virke paa en gang vækkende og belærende er skolens formaal."