]y orge. m lar. Folkehøgskulane skulde staa noko friare enn amtsskulane, (Stortingets forhandlingar 1S77 s. 105—161). Dei skulde soleis sjølve faa velje lærarar. Men elles skulde dei „staa under samme tilsyn" som amtsskulane. — Men endaa kjende dei seg ikkje trygge for folkehøgskulane. Departementet stræva i mange aar med aa negte statstilskotet. — 1 st. prop. 2 for 1878 kjem det med ei lang utgreiding om skulane og segjer her m. a.: „Departementet vilde derfor saafremt der kunde sees bort fra de sterke interesser, der knytter sig til denne nve institution, som er gjenstand for stortingets beslutning, ba ve iraraadet dens sanktion. Men da den i den kongelige proposition til amtsskoler og private folkehtiiskoler opførte sum ikke kan ansees bevilget uden paa de af stortinget satte betingelser for dens anvendelse, har man formentlig kun valget mellem enten at modtage bevilg-ningen med disse betingelser eller ved sanktionsnægteise at udsætte de allerede med statsbidrag oprettede skoler for at maatte gaa ind, om ogsaa kun for et aar. Det sidste vilde efterlade et saa stort og begrundet savn, at det efter departementets formening bor undgaaes, om dette end ikke kan ske uden med en forbigaaende afvigen fra de principer, som departementet i almindelighed maa fastholde som ufravigelige." — Kvart aar like til og med 1S84 („rigsretsaaret") kom kyrkjedepartementet i sin prop. attende til folkehøgskulane med sine gamle „betingelser", men „betingelserne" vart kvart, aar strokne av stortinget og ombytte med dei reglar, som var vedtekne i 1877. Etter dette vart. det: amtstinget i kvart amt, som hadde aa avgjere, om ein folkehøgskule skulde faa studnad av staten eller ei. Det vart derfor i amtsting og ikkje i stortinget sti'iden no for det meste vart førd. Kunde ein samle alle dei innlegg som fraa 1877 og utover vart førde fram muntleg og skriftleg for og imot dette nye, som folkehøgskulen kom med. vilde det gjeve eit heilt, kulturbilæte fraa denne tid. — For del første laag folkehøgskulane under i striden. Dei private skular skulde konkurrere med dei, som staten