212 Folke h ugsk ulen. hvad der er tilfælde i Danmark. Finland og Sverige, gaar folkehøjskolerne hos os mere og mere tilbage, uden at vi i disses sted kau siges at faa ungdomsskoler, der magter at yde noget tilsvarende til, hvad folke høi s kol en i nabolandene giver. Og dette er ikke, fordi vi mangler dygtige mænd og kvinder, som gjerne vil öfre sin tid og kraft i folkehøiskolens tjeneste, men fornemmelig fordi vilkaarene hos os har været saadanne, at skolerne umulig har kunnet holde sig oppe paa grund af mangel paa økonomisk støtte. Vort øvrige skolevæsen har i de sidste aar gjennnmgaaet en temmelig stor omdannelse. Vi kar faaet en ny folkeskolelov, en ny seminarlov og en ny lov om det høiere skolevæsen. 1 stedetfor 6 seminarier tidligere har vi nu ikke mindre end 12, og et 13de er ogsaa under dannelse (Stavanger). Kommunale og private middelskoler oprettes rundt om i by og bygd. Men skoler, hvor den almindelige landsungdom kan faa noget af sin tørst efter kundskab og aandelig udvikling tilfredsstillet, og som kun har det til formaal, har vi forholdsvis meget faa af. For landsungdom, som vil faa en noget videregaaende skoleuddannelse end den lovbefalede, er der ingen anden udvei end at søge hen til fag- eller eksamen ssk o lerne, middelskolerne, seminarierne, landbrugsskolerne o. s. v. (vi undtager her amtsskoleme, hvis stilling vi senere kommer tilbage til). Dette forhold maa vistnok for en stor del være grunden tit den stærke konkurrance om alle slags bestillinger, den stedse voksende indstrømning til byerne og til den misnøie og modløshed og mangel paa foretagsomhed, som saa ofte hersker blandt dem, der maa bli hjemme. Hvad betydning vei udrustede ungdomsskoler kan ha for et lidet og fattigt folk saavel i aandelig som i materiel henseende viser Danmarks historie os bedst. Da Norge skiltes fra Danmark i begyndelsen af aarhundredet, var Danmark et af de fattigste lande i Europa. Folkeoplysningen var det heller ikke rart med. Nu er der neppe noget land i Europa, hvor aandelig dannelse og velstand er saa almindelig som i Danmark. Og endda har Danmark i mellemtiden været oppe i 2 farlige krige, som endte med nederlag og ydmygelser og tab af vigtige landsdele. Det erkjendes nu fra alle hold, at Danmarks rige blomstring skyldes for den væsentligste del den undervisning og vækkelse, som landsungdommen har faaet i høisko lerne. Det var en tid, da månge stod tvilende ligeoverfor høiskolevækkelson der som hos os. Høiskolen blev beskyldt for, at den gjorde de unge tit