Norge. ■213 yrkesløse dremmere. Danmarks blomstring hör vist, at det ikke er tilfældet. Det kan i denne forbindelse være værd t at mindes, hvad af döde statsraad Astrup udtalte derom i fjor under debatten oiii landbrugshøiskoien: „ Det i midten af aarhundredet skede storartede fremspring i det. danske landbrug er ikke saa meget at. tilskrive hverken jorden eller klimatet dernede, men meget mere de grundtvigske folkehøiskoler, som derefter har afsat de høiere fagskoler for det nationale jordbrug, for dets forstaaelse indad og udkommet udad. Der er bragt kundskab ind i landet." Danmark er et folk paa 2 millioner mennesker som Norge, Det vil derför ha sin interesse at gjöre sammenligninger meJlem de danske og de norske ungdomsskoler. I 1894 kunde de danske højskoler holde 50-aars jubilæum. Den oversigt over folkehøiskolearbeidet, som i den anledning blev udarbeidet, viser bedst, hvilken rask og sikker fremgang disse skoler har havt. og hvad der er ofret paa. dem. I skoleaaret 1892—1893 var der i Danmark 77 folkehøjskoler, som fik understøttelse av staten. I disse skoler var der 73 mandlige bestyrere, 168 faste lærere og 140 timelærere, 4 kvindelige bestyrere, 82 faste lærerinder og 58 hjælpe- og timelære rind er. Vinteren 1893—1894 havde skolerne 3 500 elever mod 2 789 i 1891—1892, 2 122 i 1873—1874. 1 500 i 1868—1869 og 200 i 1853 1854. (Oplysningerne er hentet fra „Danmarks folkehøjskoler og landbrugsskoler 1844—1894" af H. Rosendahl.) Skolerne havde i 1850-aarene et statsbidrag af ca. kr. 4000,oo, i 1HS0—1870-aarene ca. kr. 20 000,oo, i 1880—1890-aarene kr. 40 000,oo à kr. 50 OOO.oo. Fra 1892 har de et aarligt statstilskud af kr. 120 000,00- (Dansk Lov af 12te april 1892). Flere amter bevilger ogsø.a bidrag til enkelte skoler. Desuden bevilger staten aarlig kr. 180 OOO.oo til understøttelse for begavede og fattige høiskoleelever og til læremidier og læreruddannelse ea. kr. 40 000,oo. Ialt altsaa et statstilskud til de danske folkehøjskoler af omtrent kr. 340 000,oo. Ovenfor nævnte elevantal var altsaa, antallet af dem. som gaar om vinteren. Naar de, der besøger sommerkurserne, tages med, blir taljet omkring det dobbelte. „De ileste højskoler er komne til siden 1864, nederlagets aar og vækkelsens aar. —