Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge.
Vore amtsskoler har vistnok udrettet adskillig for
folkeoplysningen, men kan dog ikke siges at have blevet for os, hvad
folkehøiskolerne har været og er for vore nabolande. Skoler for
den egentlige bondeungdom kan de neppe længere siges at være.
De er for det meste blevet forberede!sesskoler for seminarierne
og andre videre gaa ende skoler. 1 de senere aar har ogsaa
forberedelseskurser for seminariet og den lavere lærerprøve været
knyttet til månge af amtsskolerne.
Amtsskolerne har saaledes bidraget til at trække de mest
evnerige bondegutter bort fra landlivet og over i andre stillinger
istedetfor at de skulde dygtiggjøre dem til at leve landmandens
liv som oplyste og interesserede borgere med levende sans for
fædrenes liv og sed og fædrenes maal. Derved har de Ogsaa
hjulpet til at fremme den betragtningsmaade, som er blevet saa
sørgelig almindelig blandt en stor del af vor ungdom, at bondens
liv og arbeide er noget lavere og simplere, som nok kan høve
sig for de mere uvidende og uoplyste, men som de mere
begavede og bemidlede maa komme hort fra.
Og det kan være grund til at frygte for, at de mange
middelskoler, som oprettes rundt om i landet, ialfald ikke vil gjøre
tilstanden i saa maade bedre.
Amtsskolerne kan ifølge deres ordning og oprindelse vei
neppe heller blive det samme for os, som de frie folkehøiskoler
er blevet for Danmark. Oprettede ved offentlig foranstaltning
og fra, første færd af udstyrede som statsskoler med offentlig
ansatte lærere kan de aldrig op veie en fri ungdomsskole, voksen
ud af folkets trang, baaren af lærernes personlighed, og hvis
første livsbetingelse det er at bevare det inderlige forhold til
det jeviie folks levevilkaar og tænkesæt. Den frie folkeheiskole
kan lettere rette sig efter de skiftende tider og krav. og den vil
langt bedre end amtsskolen kunne løse deri side af
ungdomsskole arbeidet, at skabe liv. interesse, begeistring.
Ved skoleloven af 1889 fik vi et tredje slags ungdomsskoler,
nemlig fortsættelseskclerne.
Disse skolers stilling, saaledes som den er given ved
skoleloven. er nærmest at være en kundskabsmeddelende skole for
unge mennesker mellem 14 og 18 aar og derved danne et
mellemled mellem folkeskolen og den egentlige ungdomsskole, — om
man vil, et slags forskole til denne. Som saadan har den sin
opgave, om den end som det forekommer os, bør adskillig
reformeres for at kunne tilfredsstillende løse selv denne opgave. Naar
man af og til hører udtalt, at vore fortsættelses skoler skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
