Norge. 251 op som sin fri, selvstændige livsgjerning. Og styreren maa selv vielge sine medarbejdere forat samarbeidet kan trives under forstaaelse, i gjensidig hengivenhet, og saaledes, at kræfterne udfylder hverandre." ' Dette vekkjings- og oplysningsarbeid soui soleis vert sett i gang av private, bør faa studnad av det heile samfund. ,,Det synes ogsaa at ligge i selve folkehøjskolens væsen og opgave at den betragtes og behandles sotn defc hele samfunds sak. B arne s kolen og dens fortsættelser bor — som ogsaa er tilfældet hos os —i stor utstrækning være de engere samfunds sak, baade økonomisk og administrativt inden lovs ramme. Det er først og fremst hjemmenes og kommunernes opgave at sørge folden elemeutæro oplysning for deres egne barn. .Saadanne skoler er naturlig i det væsentligste overgit kredsens og skolekomniu-nernes samt den for atle disse fælles amtskommunes omsorg. Utover dette lovbestemte oplysningsarbejde, som direkte og utelukkende tar sigte paa barn og hjem inden de mindre samfund bør ikke disses forpligtelse gaa." Komiteen meiner, at a rat skulane og folkehøgskulane bør kome under like ytre vilkaar, og at dei alle vert ordna som private skular, men med studnad a,v staten. Som sams namn för alle vert foreslege folkehøgskule. ,,Der kan selvfølgelig være indvendinger at gjøre ogsaa mot dette navn. ilen det kan ikke misforstaaes. Det indeholder sin egen historie og er baaret av traditionen. Det er da ogsaa optat av de andre nordiske lande, saaledes at det er eneraadende, ikke blot i moderlandet Danmark, men ogsaa i Sverige og Finland. Og der ligger ikke liten værdi i, at samtlige nordiske folk kjendes ved den samme sak under det, samme navn." Av dei mange oplysningar komiteen legg fram om skulane, skal her nemnast: .,1. Av ungdomsskoler hadde Norge i 1906 59, derav 37 amtsskoler, 15 folkehøiskoler og 7 private ungdomsskoler. Senere er ! folkehøjskole indgaat og 1 oprettet, 1 amtsskole stanset og 2 oprettet, saa skolernes antal for tiden skulde være 60.