Norge. 253 og underofficer skular), 6 % har reist ut or landet. I) ei tilsvarande tal fraa amtsskulane er 69, 20 og 7 %- — Med av-syn paa dei sterke krav i den seinare tid paa praktiske fag i ungdomsskulen held komiteen fram dei same syns ma at ar. som høgskulens menn altid har hævda. „Thi er det hele folkets ångdom folkehøiskolen vil samle ind til sig. maa den jo samle denne ungdom fra hjem med de forskjelligste livs erhverv, Og til alle disse forskjellige livserhverv maa ungdommen atter sprede sig. Men da er det, indlysende, at folkehøiskolen vil forspilde sin opgave og opløse sig selv under forsøget paa at blive fagskole. Det er ofte sagt og almindelig anerkjendt, at de danske køiskoler har været en mægtig løftestang for det danske landbruk, den egentlige drivkraft som ligger bak de umaadelige fremskridt, landbruket i Danmark har gjort i den siste menneskealder. Her i landet tror derfor månge, at høisko-lerne i Danmark er et slags landbruksskole!' og ganske anderledes „praktiske" end vore egne. Enhver som kjender det mindste til disse forhold vet hvor grundfalsk dettø syn paa saken er. Det er ikke ved de „praktiske" kundskaber som de gir, at de danske høiskoler er blit den sterke drivkraft i en storartet fremgang for de danske bønder og husmænd og landarbejdere. Men denne drivkraft, er høiskolen blit og disse resultater kan man med s and het tilskrive den. fordi den liar vakt disse lag av folket til et vaakent aandelig liv. De praktiske resultater er en nødvendig følge av selve livets vekst, saaledes som høiskolens fader Grundtvig ogsaa saa og förutsa at det vilde gaa. Eolkehøiskolens hovedformaal har været og maa bli at lede ungdommen ind til de livskilder, som strømmer gjennem kristendommen, historien og morsmaalet, og saaledes føre til sand dannelse av personligheten.