Folkehegglc ulen. Og jo mere virkelig almendannelse høiskolen yder, jf» bedre vil den forberede de unge for en frugtbar fagdannelse. Jo mere den kan vække interesse for livets vekst og fremgang hos sine elever, jo livligere og mere vaakne den kan faa. dem, des mere lyst og evne vil de ogsaa faa til at erhverve nødvendig fagdannelse efter sit særlige behov, og des mere selvstændig og gagnlig for livet kan fagdannelsen bli. Forhaabentlig vil dor hos os som i Danmark og tildels i Sverige bli et rikere samarbeide mellem folkehøjskolerne og fagskolerne, særlig saaledes at den ungdom som søker til fagskoler, først, gjennemgaar minst et folkehøjskolekursus. Dette samarbeide vil visselig vise sig at være til overmaate stor hjælp for fagskolerne og for livet selv, som baade den ene og den anden skole skal tjene." Det forslag til ordning som komiteen til slutt legg fram, er i dei vigtigaste Ling lik den danske. Skulane skal etter dette faa tilskotet direkte. „Den av stortinget givne bevilgning til folkehøiskoler fordeles av kirke- og undervisningsdepartementet under hensyntagen til skolernes størrelse, søkning, antal faste lærere og deres lønninger, samt utstyr." Vidare er det sett op reglar for utdeling av stipendiar og nemnt, dei krav, som vert aa, setje til den skule, som skal faa godkjenning og tilskot av staten. l'aa stortinget i 1909 var det, atter eit ordskifte om amts- og folkehøgskulane. Regjeringa og kyrkjekomiteen hadde foreslege ein sum til direkte statstilskot til dei folkehøgskular, som enno hadde berre tilskot gjenom amtet. Det var paa lag halvdelen av folkehøgskulane. Komiteen sa, at det „blot. maa ansees som en midlertidig foranstaltning, til det ovenomtalte forslag fli en ny ordning kan bli avgjort." Dei tal kyrkjekomiteen i stortinget legg fram syner, at, skilnaden millom det statstilskot dei private skular fær og det, som ein tinn er høvelcgt aat dei offentlege amtsskular, endaa er stor, Kyrkjekomiteen, som slett ikkje var vidare