255 høg sk ule veni eg, maatte vedgaa, at dei private skular gjer fuldt so godt arbeid som dei offentlege. Om statstilskotet til baae slags skular segjer komiteen: „Der er fortiden her i landet 21 private ungdomsskoler med lignende formaal som amtsskolerne som nyder godt af det under tit. 18 bevilgede statsbidrag. Ved at sammenholde statens bidrag ti) amtsskolerne og til de ovennævnte 21 private skoler viser det sig. at i det sidst forløbne skoleaar. for hvilket der foreligger opgaver over elevtal m. v„ kostede hver amtsskole staten gjennemsnitlig kr. 3 900. o o og de private skoler gjennemsnitlig hver kr. 2 430,oo. Fordeles bevil gn in gerne paa de elever, som søgte skolerne, kostede hver elev i amtsskolerne staten gjennemsnitlig kr. 95,00, mens hver elev i de private skoler kostede ikke fuldt kr. 60,oo. Heri ikke medregnet, hvad der gik med til stipendier.^ Ordskiftet i stortinget 1909 om desse skulane slutta med, at tinget vedtok forslaget om aa yte ein sum (kr. 8000) som direkte tilskot til dei skular som var mest trengande. Paa den maa t en vart det. til det, at alle. folkehøgskul'ar, som var i gang det aar, fekk direkte tilskot av staten, større og mindre, etter som forholda var til. Eit, par av dei ..kristelege ungdomsskoler" (svarar til dei danske ,, indremissions høiskoler") kom og med, — Men dette va.r berre som riet vart sagt, ein .midlertidig foranstaltning-. Naar alle dei, som har faatt forslaget, til ein heilt ny skipnad til uttalelse. har sagt si meining (amtstinga har enno ikkje daa dette vert skrive - jan. 1910 — havt høve til aa gjere noko med det), skal saka fram att i regjering og storting. » Korleis den endelege skipnad vert med statstilskotet til det folkeoplysnings arbeid, som begynde for snart halvhun-drad aar sidan, og som alle no er samde om har sett sterke og djupe merke etter seg i det norske folk og først og fremst vore til gagn for lands-ungdomen, — korleis den vert, l'ær framtida syne.