Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 1. Indledning - 2. Loven av 1827
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omkring kr. 1,050,000. Understøttelsesfondet
anvendes for tiden til følgende formaal:
a) Vedkommende lærerutdannelsen: De
offentlige lærerskoler, bidrag til
lærerlønninger og stipendier for elever ved private
lærerskoler; avholdelse av prøver for lærere
og lærerinder, almindelige og specielle
ut-dannelseskurser, reisestipendier.
b) Bidrag til ungdomsskoler, amts og
aftenskoler, folkehøjskoler og private
ungdomsskoler.
c) Forskjellige bidrag til folkeskolevæsenet,
deriblandt til amtsskolekasserne og enkelte
skolekommuner, pensioner m. v.
Loven av 1821 var et storsindet og fribaaret
uttryk for det norske folks fremsyn; for dets
rigtige vurdering av folkedannelsens betydning
for et frit folks fremtid, og det i en tid da
statsmyndigheterne kjæmpet en haard kamp
for at holde statshusholdningen oven vande.
Og fristelsen til at bruke disse penger til
de nærmeste skrikende behov laa saa farlig
nær.
Dette, at der blev dannet et fond som har
sin egen selvstændige administration, sit eget
regnskap, adskilt fra det øvrige statsbudget, en
kilde som har flytt og flyter uavhængig av ebbe
og flod i statskassen, har været til uberegnelig
velsignelse for vort oplysningsvæsen.
Som almindelig karakteristik av
almuskole-væsenets tilstand paa landet i tiden 1814—27
kan tjene:[1]
„Der manglet en almindelig og
hensigtsmæssig lovgivning, der savnedes adgang til den
fornødne lærerdannelse, det skortet derfor paa
brukbare lærerkræfter, likesom ogsaa paa
lære- og læsebøker samt læremidler. Den første
læsebok for almuskolen utgaves 1820 av den som
sogneprest i Bergen avdøde Grøgaard. Den
var for sin tid ikke ueffen, men læsestoffet var
tørt, moraliserende, hovedsagelig beregnet paa
det nyttige. Den hadde litet eller intet, som
kunde tiltale anskuelsen, følelsen,
indbildningskraften og passet saaledes mindre godt for barn.
Den fandt heller ikke stor utbredelse. Paa
landet anvendtes saa godt som udelukkende det
nye testamente og salmeboken; som lærebøker
katekisme og forklaring.
Undervisningen bestod hovedsagelig i
overhøring av utenadlekser i katekisme, forklaring og
salmebok og mekanisk oplæsning av
indenad-lekser. I mellemstunder, eller endog under,
selve overhøringen læste barnene høit sine lekser.
Kom saa dertil at omgangsskolen blev holdt i
familiens eneste stue, at der ingen lovbestemt
skoletid var — hvert barn fik for det meste
bare nogen faa uker aarlig (5 å 12) — kan det
kun skyldes den hjælp, skolen fik av hjemmet,
at de fleste barn bragte det til at læse saavidt,
at de slåp frem for presten."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>