Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 2. Loven av 1827
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8 —
dannelsesanstalt; den evnet ikke at gi nogen
borgerlig dannelse. Men ingen kan dog med
rette reise anklage mot vore lovgivere for at
de ikke rak videre, efter det vi vet om denne
tids trange og ubeskrivelig tarvelige vilkaar.
Loven svarte til hvad folket dengang magtet.
Den optrak en grei og enkel ramme for
oplysningsarbejdet. Men særlig i en retning
betegner den et stort vendepunkt: Den gjorde
alvor av efterhaanden at skaffe almuskolen
dygtigere og indsigtsfuldere lærere ved at paabyde
oprettelse av skolelærerseminarer i alle stifter.*)
Til veiledning for det geistlige overtilsyn og
de stedlige skolebestyrelser blev der ved
resolution av 22. juli 1834 utferdiget en plan
for undervisningen og disciplinen i
almuskolen paa landet, og instruks for lærerne.
Planen var selvfølgelig yderst enkel. Den
hadde bl. a. en prisværdig bestemmelse om at
barnene, saavidt mulig skulde inddeles efter
sine kundskaper i 2 avdelinger, med særskilt
undervisning. Men, naar endel fastskoler
und-tas, blev dog denne bestemmelse alene staaende
paa papiret. I omgangsskolen kunde den
umulig gjennemføres.
Instruksen for lærerne indeholder flere
karakteristiske træk, som gir et godt indblik i
datidens yderst primitive skoleforhold. Nogen
av disse fortjener at medtas.
„Læreren bør lægge vinn paa et anstændig
utvortes, paa renlighet og orden i sin
paa-klædning, vise høflighet mot enhver, og være
nøisom i sine fordringer i de hus hvor skolen
holdes. Han maa vogte sig for at gi forargelse
ved banden og svergen, utugtig tale og gjerning
og andre saadanne laster. Han bør avholde
sig fra letsindig samkvem.–—
Ved skrive- og læseøvelser bør han vaake
over at barnene ikke paa engang skraaler eller
mumler, men at de med opmerksomhet paa
tabellen eller boken kun læser eller svarer høit,
naar de dertil opfordres. Især bør han vænne
dem til at forstaa hvad de oplæser. Ved
undervisningen i regning bør han tillike vænne bar-
*) Foruten i Trondenes 1827 traadte i 1834 Asker, 1838
Klæbo og Stord, 1839 Holt i virksomhet. I 1827
blev en vekselundervisnings- og normalskole oprettet
i Trondhjem.
nene til, uten tavle og griffel, at opløse
praktiske opgaver i hodet, og herved især ta hensyn
til hvad der kan være gavnlig for menigmand
i haandteringog næringsdrift, ved kjøp og salg. —"
Et vakkert træk møter os i instruksens § 17:
„Naar familien i det hus hvor skolen holdes
er samlet om aftenen bør skolelæreren, om
man ønsker det, forelæse, især i de lange
vinteraftener av en eller anden nyttig bok, efter
prestens anvisning, saavelsom ogsaa holde
aftenandagt ved at oplæse en aftenbøn og med
husfolket synge en salme."
Spør vi nu hvilke frugter loven av 1827
hadde at opvise, er vi ogsaa for denne periode
henvist til sparsomt flytende kilder. Visselig
vil der ved omhyggelig eftersøkning i blad og
skrift fra den tid lykkes at fremdra mange
beretninger og oplysninger fra de forskjellige
landsdeler. Likesaa vilde vel studiet av vore
skolearkiver gi adskillige interessante indblik i
vor ældre almuskoles indre tilstand og ydre
arbeidsvilkaar.
Det gik hele 9 aar, later det til, før rikets
skolestyrelse kom paa den tanke at det kunde
være av interesse og betydning at faa et
nærmere kjendskap til almuskolen paa land og i by.
Ved rundskrivelse av 30. april 1836 stillet
kirkedepartementet en anmodning eller et
paalæg til samtlige biskoper om i sin
visitasberetning for hvert prestegjeld at indta „oplysning
om almuskolevæsenets tilstand og
almudan-nelsens fremskridt paa landet".
Allerede aaret efter (1837) forelaa:
Statistiske tabeller vedkommende
undervisnings-væsenets tilstand i Norge ved utgangen av
aaret 1837*) (Av Christian Holst.)
Tabellernes indhold er avfattet i
overensstemmelse med de 10 punkter som
kirkedepartementet hadde krævet oplysning om.
I en indledning gir skolestyrelsen en
sammenfattende oversigt over vort hele
undervis-ningsvæsens tilstand i forskjellige retninger. Vi
lærer da denne at kjende slik som den var ved
*) Foruten dette verk foreligger: Statistiske tabeller
vedkommende undervisningsvæsenet i Norge i aaret
1840 og 1853. Saavidt man kan se er disse 3
tabel-verker de eneste officielle kilder en har at øse av
for tidsrummet 1827—1860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
