Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 4. Fastskolen m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 14 —
en viss maate overlatt almuskolens
livsspørs-maal til avgjørelse av den samme overhodet
udannede mængde hvis oplysning den har hat til
hensigt at fremme " Man merker at styrelsen
har liten tro paa dette demokratiske
selvstyre-princip, al den stund man ikke kan vente at
folk som selv litet eller intet har lært skulde
være istand til at forstaa nytten av at skaffe
sine barn større kundskaper end de selv har.
Det hjalp litet at der i bygden fandtes en eller
anden oplyst mand som arbeidet for skolens
fremgang; han vil neppe, hvor stor indflydelse
han ellers kunde ha, magte at virke paa dem som
da maatte rykke ut med mer end de mente
sig tvunget til at yde.
Det manglet endnu meget paa at lovbudet
om at hver skole skulde ha 1 ekspl. av bibel,
nytestamente o. s. v. var skedd fyldest. „Hvor
tarvelig end denne fordring var, fandtes der dog
mange prestegjeld som ikke hadde formaadd
at utrede de med anskaffelsen av disse
lovbe-falte skolebøker forbundne utgifter." I sandhet,
et talende vidnesbyrd om hvor smaat vort folk
endnu sat i det. Det værste savn var dog. at
skolen ikke eiet en læsebok som kunde avløse
bibel og huspostil. Skolestyrelsen utsatte i 1836
præmie paa 1200 kroner for den bedst
utarbeidede læsebok for almuskolen, men kun en
forfatter meldte sig med en bok som alt
forelaa i trykken. Kirkedepartementet hadde
derhos, heter det, „dels bekostet utgit, dels selv
indkjøpt en mængde eksemplarer av forskjellige
bøker til bruk i almuskolen" ved hjælp av
Op-lysningsvæsenets fonds midler. (Det nævnesat
Karl Johan hadde subskribert paa 100
eksemplarer av Skillingsmagazinet til utdeling mellem
skolebarn og konfirmanter). Der blev utgit paa
offentlig foranstaltning flere hjælpemidler ved
undervisningen i skrivning og regning, men
hvori de bestod savner vi kundskap om.
Av lærebøker var i bruk:
Herslebs bibelhistorie (1832), Wexels do.
(1839), Knutzens læsebok, og Fayes uttog av
Norges historie (1836), Fayes kirkehistorie
(1842). L. St. Platous Lille lærebok i
geografi. Kirkedepartementet utgav forskrifter for
skriveundervisningen. Regnebøker av
forskjellige forfattere som Teiste, senere Hals og Fer-
agen. Hansens ABC med tilhørende
stave-og læsetabeller. Forskjellige utgaver av
Pontoppidans forklaring og Luthers lille katekisme.
Et vidnesbyrd om almendannelsens
fremskridt paa landet og den almene mands trang
til at faa sine kundskaper øket, og i det hele
sin aand utviklet, søker vi med rette i folkets
læselyst. Denne lyst kan selvfølgelig ikke gi
sig nøiagtig uttryk i statistiske tal. Biskopene
hadde faat paalæg om ogsaa at gjøre
indberetning om denne side av almuens aandelige liv.
Men, som naturlig er, blir det svært litet vi
faar vite herom. Der fandtes ialt 185
almu-biblioteker med tilsammen vel 17000 bind. Paa
spørsmaal fra skolestyrelsen til presteskapet
om det kunde være grund til at yde offentlig
pengebidrag til nye biblioteker der hvor slike
ikke fandtes, og til utvidelse av ældre
boksamlinger, blev det mandjevnt svaret „at den
almindelige kulturgrad i de bygder, som manglet
bibliotek, var saa ringe, at det vilde være
faa-fængt at ofre noget av statsmidler til oprettelse
av boksamlinger". Der hvor det var sans for
nyttig læsning vilde almuen ogsaa som oftest, i
allefald ved litt veiledning fra presten, selv finde
midler til at tilfredsstille sin læsetrang. Det
vilde derfor være en bedre anvendelse av
statens midler om den kom de fattigste kommuner
tilhjælp med at skaffe dem bedre skoler. Det
var en forbedret undervisning almuen først og
fremst trængte, en skole som kunde vække
aanden; først da, naar dette var skedd, kunde
almuen dra nytte av boksamlinger. Stortinget
i 1836 hørte dog ikke paa denne indvending;
det ønsket saken fremmet. Det blev da i 1837
utsendt et cirkulære med opfordring til de
menigheter „som ønsket almubiblioteker oprettet,
og som viste interesse for saken ved at
anstrenge sig efter evne og som hadde begyndt
foretagendet efter en hensigtsmæssig plan", om
at indkomme med andragende om bidrag av
Oplysningsvæsenets fond. Hvorledes det senere
gik vet vi ikke.
* #
Tilsidst fremkommer skolestyrelsen med en
del skolepolitiske refleksioner i anledning av
den netop vedtagne formandskapslov. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
