Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger - 1. Almuskolens ydre organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engang nogen av de bedste hovedveier ad hvilke
oplysningen og dens frugter, velværet og
velstanden, bringes fra dannelsens brændpunkter
ut til distrikternes hovedpunkter, og de
bygdeveier, ad hvilke oplysningen selv og dens
frugter mere og mere skal bringes frem fra gaard
til gaard. La os derfor kun i ordningen av
skoleanliggendet følge det forbillede som vore
lovgiveres og vore praktiske statsmænds visdom
har git os ved ordningen av det materielle
kommunikationsvæsen, saa langt som begge
anliggenders natur og væsen gjør det
hensigtsmæssig, idet vi holder fast paa den opfatning, at
de kommunikationslinjer, paa hvilke indsigten
og oplysningen skal bredes ut i distrikterne,
vistnok er av den største og mest umiddelbare
vigtighet for de mindre kommuner, men at deres
oparbeidelse og hensigtsmæssige utstyrelse ogsaa
danner et velfærdsanliggende for de større
kommuner og for det hele statssamfund."
Loven av 1860 fik nøiagtig en
menneskealder at virke i. Den undergik ikke væsentlige
forandringer i dette tidsrum. De tid
efterhaanden utkomne tillægslove av 22. mars 69,
12. juni 69, 31. mai 73 og 19. juni 78 tilsigtet
alene utvidelser indenfor rammen. Loven stillet
store krav til vort folks økonomiske evne og dets
fædrelandssind og offervilje til at bære tunge
byrder. Av denne aarsak var det at man saa
sent som imot slutningen av lovperioden flere
steder ikke hadde rukket at faa loven
gjennemført.
Paa de fleste steder tok kommunestyrene
ved valget av medlemmer til de nye
skolekommissioner dem de ansaa mest skikket til
hvervet, og kommissionene viste sig da som oftest
„besjælet av varm interesse for skolens bedst
mulige utvikling, men de hadde at arbeide
under trykket av en sterk opinion mot den hele
skolereform." Det som vakte den sterkeste
misnøie var selvsagt de økede utgifter, hvilke
massen av folket ansaa som en ufornøden
forøkelse av deres byrder og denne forøkelse
forekom desuten dem saameget større end den
virkelig var som de var ganske uvant med og
uvillige til at medta i beregningen de langt flere
naturalydelser som de efter den tidligere
ordning hadde maattet præstere til skolen." Især
var de forbitret over den forøkelse i
lærerlønnen som loven medførte; det blev stadig klaget
over og i mange tilfælder med altfor megen
grund, siger en stiftsdirektion, at mængden av
lærere selv stod paa et saa lavt dannelsestrin
at de ikke fortjente høiere løn end tidligere.
Ja, det gaves endog eksempler paa at man av
sparehensyn foretrak mindre utdannede og
billigere lærere. Et enkelt kommunestyre paa
Vestlandet foreslog forskjellige lavmaal av løn
for seminaristisk og ikke seminaristisk
dannede lærere, men nedla samtidig protest mot
at der i deres egen kommune skulde ansættes
seminarister til lærere, da de godt kunde hjælpe
sig med de billigere. 1 Tromsø stift negtet et
kommunestyre likefrem at bevilge det
allermindste til iverksættelse av den nye skolelov,
og myndigheterne maatte gaa til saksanlæg.
Men paa andre steder fattet kommunestyret
beslutninger, „som syntes at vidne om en
sjelden beredvillighet til at gjøre opofrelser for
skolens fremme."
Sin hovedopgave har loven uttrykt i § 1
slik „at det skal være almuekolens formaal at
understøtte den huslige opdragelse i at bibringe
ungdommen en sand kristelig oplysning og
forskaffe den de kundskaper og ferdigheter som
ethvert medlem av samfundet bør besitte, samt
derhos i den utstrækning som forholdene
tillater at føre dem videre frem i almendannelse."
Det er tydelig at lovgiverne har det klart
for sig at maatte gi almuskolen, i kraft av vort
fedrelands eiendommelige topografiske forhold,
en naturlig begrænsning med hensyn paa dens
midler og opgaver. Særlig karakteristisk er
det, at loven saa sterkt betoner hjemmets (den
huslige opdragelses) førsterangs stilling Skolen
kommer først i anden række som hjemmets
hjælper. Det var kloke mænd som dengang
raadde; de forstod at avveie maal mot midler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
