Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger - 1. Almuskolens ydre organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 32 —
bygdene, indtil sneplogen har banet vei. Dog
ogsaa i disse bygder er det jo her og der
undtagelser."
Men i det store og hele maa en dog sige,
at landsskolens ydre omorganisation gik
uventet glat og hurtig. Mens selve antallet av
skolekredser for hele landet holder sig merkelig
jevnt og stadig, ikke bare i denne periode, men
like ind i nudden, saa var alt saa tidlig, som
efter vel en halv menneskealders forløp (1880)
omgangsskolerne gaat ned fra 3620 til 1240,
mens de faste skoler var fordoblet. I 1861
søkte over halvdelen av landsskolens barn
omgangsskolen, i 1880 omtrent en tolvtedel.
Resultatet av den heromhandlede utvikling
kan værdsættes efter følgende sammenstilling:
Det samlede antal skolelokaler var i 1861
6189, i 1890 6198.
Av disse var i 1861 613 i eget til skole
bygget hus; i 1890 var disse vokset til 3244.
Paa 30 aar var det altsaa bygget vel 2600
skolehus i vore landsbygder.
1 1861 var det 1956 leiede lokaler; 1890
var disse steget til 2222. Men mens i 1861
skolen i 3620 distrikter maatte gaa paa
omgang paa gaardene, var dette i 1890 kun
tilfælde i 732 distrikter. Overgangen maatte vel
i det væsentlige siges at være gjennemført ved
utløpet av perioden, og spaadommen fra 1837
hadde saaledes ikke slaat til.
Men endnu saa langt ned i tiden som midten
av 70-aarene gik ikke langt fra 2000
landsskoler helt eller delvis paa omgang. Det var
da især høit oppe i fjeld- og fjordbygderne,
men endnu mere ute ved kysten at de laa
tilbake i denne retning. I de offentlige
beretninger fra disse aar støter vi ret som det er
paa merkelige skildringer av den litet tiltalende
skik hvori omgangsskolen fremdeles
aabenbaret sig. Det er de samme træk av
forkomment stel som møter os. Trange, mørke og
usunde rum, næsten intet inventar. Barnene
sat tæt sammenpakket omkring et bord, eller
i mangel derav en dør eller en bakstefjæl lagt
over tønder; nogen raa sagbord paa et par
træbukker tjente som bænker, saa langt det rak
o. s. v.
Av Bergens stiftsdirektions beretning for
1875 fortjener nedenstaaende billede av
skoleforhold at bli tat med her. De fortæller os,
hvad lærerne og skolerne endnu hadde at kjæmpe
med, og de har en ikke mindre interesse ved
at de viser hvor langt tilbake store deler av
vort land fremdeles stod i ydre kultur.
Bergens stift var visselig ikke alene om at gi
saadanne livsbilleder.
Den ovennævnte beretning fra Bergens
stiftsdirektion om skolestellet og lærernes
vilkaar lyder i utdrag saaledes:
Det er omtrent fra 100 lærere i 48 af
stiftets 52 skolekommuner, fra øerne og holmerne
langs kysten, likefra Harøen til Ryvarden, fra
fjordene og fra dalførerne, der skjærer sig
dypest ind i Langfjeldene, at skildringer er givne.
Det er noget sørgelig ensformigt i dem, de taler
om et haardt og besværlig liv, om fattigdom og
vanstel, men ved siden herav gaar der dog
gjennem all disse beskrivelser den overbevisning,
at folket steller det saa godt for læreren, som
dets evne tillater det; enkelte av lærerne ber
ogsaa uttrykkelig om, at man ikke maa tro, at
det er for at klage over kredsopsidderne, eller
fordi der rører sig nogen bitterhet hos dem, at
de fremkommer med disse skildringer. Men
det fremgaar likesaa klart, at i disse distrikter
findes der hos befolkningen neppe en anelse
om, hvad skolen maa kræve, for at den kan
arbeide med noget utbytte. Etsteds (i Søndfjord)
benyttes, siger læreren, undertiden „eldstuer"
(d. v. s. bryggerhus) til skolelokaler; „til sit
bruk kunde de vel være gode nok, men til
skolelokaler er de uhensigtsmæssige". En
lærer i Sogn uttaler sig saaledes:
„Lokalforholdene er høist urimelige, da man ofte maa
la sig nøie med, at husets folk har sine daglige
beskjæftigelser i skoleværelset. Forholdene
tillater ikke noget bedre, saalænge man skal være
nødt til at holde skole hos hver mand, der
skal yde læreren kost, hvilket ydes in natura."
Ute i havkanten klager en lærer over, at han
maa holde skole i rum, der er opført til
logi-hus for fiskerne, og saagodtsom overalt lyder
den klage, at skolelokalerne er kolde, trækfulde,
mørke, urenslige, opfyldt med alskens bohave,
hylder, skaper, senger, og daarlig forsynt med
border og bænker til barnene, samt at husfolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
